Gele er en lidt sjov størrelse at have med at gøre, fordi catalysten, der starter hele hærdningsprocessen, er UV-lys.

Man har i princippet uendelig arbejdstid, men modsat akrylen, der bliver mere fast mens du arbejder med den, så forholder det sig omvendt med geleen. Jo mere du arbejde med geleen, jo mere flydende bliver den.

Hvor akrylen (som nævnt i et tidligere indlæg) har de samme egenskaber i væske og pulver, så er Magnetics gele “en-fase gele” hvilket betyder at du kun behøver “en” gele, den har alle ønskede egenskaber i sig, som både hæftelag og byggelag. Der findes geleer, der ikke er egnede til at bygge, men lavet til at lægge på i tyndere lag, ofte er det stærkt pigmenterede geleer.

Når Magnetic så alligevel har så bred en gele-line, så er det fordi det giver dig, som negletekniker, muligheden for at tilgodese alle typer af negle. Negle er jo ikke ens, nogle er bløde, nogle stærke, nogle svage osv.  så alle de negle vil fungere bedre, med en gele specialiseret til dem. Det betyder ikke at man ikke kan nøjes med blot en af vores geleer, men som hovedregel gælder at 70% af alle kunder vil få problemer med enten det ene eller det andet system (akryl og gele) og her kan man ved at skræddersy med geleerne, opnå en langt større succesrate.

Geleerne har også forskelle i konsistensen, dette har intet med hverken hæftning eller som sådan hvor flydende de bliver når de arbejdes med, det er udelukkende den konsistens de har, når de tages op af dåsen eller lige når de lægges på.

Nå man arbejder med geleen bliver de som sagt mere flydende og selvudjævnende. Fordelen er at man kan få en meget glat overflade, der mindsker behov for filning og man derved sparer tid. Jo tykkere konsistensen på geleen er, jo mere skal den arbejdes med for at blive flydende, feks. kan vores nye Sculpting Extender næsten stå selv og ændrer kun form, når du arbejder med den, det betyder du kan bygge neglen med reverse metoden.

Ulempen ved at man kan arbejde dem tynde, er hvis man har en tendens til at arbejde nede i geleen og måske nusse for meget, på den måde kan man få geleen til at flyde for meget og øge risikoen for at den ryger i neglebåndende. Oplever man dette kan man vende fingeren om (hold den lige og vandret) og dermed tvinge geleen ind på midten af neglen igen. Stop med at arbejde med geleen hvis den begynder at virke flydende og gå videre til næste negl, så kan du vende tilbage igen, når geleen har mere fast form igen. Den genopretter nemlig den konsistens den har haft, når den ikke arbejdes med.

Husk også at varme påvirker geleen, jo varmere omgivelser herunder naturnegl, jo mere flydende.

Alle Magnetics geleer hæfter  meget stærkt til natur-neglen, uanset type. Geleerne selv binder til “sig selv” (sine egne molekyler individuelt) med forskellige strukturer, der giver geleen forskellige egenskaber.

Lineære strukturer giver en hård og ikke særlig fleksibel gele, tilgengæld er den super transparent og er meget velegnet til hårde og normale negle.  På en blød og fleksibel negl vil den ikke kunne følge med naturneglen, så selvom den binder lige så stærkt vil geleen og naturneglen ikke kunne arbejde sammen.

Geleer med lineære struktur er følgende:

Magnetic Uv standard Gel
Magnetic UV standard Builder Gel
Colour Gels
Gel Polish
Top Gel*
One Coat Color Gels

*man skal være opmærksom på at Supreme Finish (den originale) er undtagelse i forhold til tilhæftning, den hæfter kun på produkt og ikke på naturnegl.

Mange vil måske undre sig over at Gelpolish og One Coat Color Gels er på listen her, dette skyldes at de fleksible egenskaber de har, der før dem velegnede til alle negle, skyldes tilsatte ingredienser. Selve basen de laves ud fra er lineær.

Crosslinked struktur giver en stadig hård, men mere fleksibel gele, der er mindre transpaent end lineær struktur. Den er også velegnet til mere fleksible og svagere negle (ud over normal til hårde).  På meget svage/skadede negle eller problem-negle, vil den dog ikke kunne flekse nok med neglen.

Geleer med crosslinked struktur er følgende:

Magnetic Sculpting Gels
Magnetic Fiber Gels*

*Fibergeleen har yderligere den egenskab at den har ekstra styrke pga. små stykker glasfiber i geleen, men bevarer sin fleksibilitet.

I.P.N struktur er den mest fleksible gele, den er transparent og tilligemed er den meget velegnet til selv meget svage negle og problemnegle.

Geleer med I.P.N struktur er følgende:

Magnetic Flash Gels

 

Skal man så ikke bare bruge I.P.N gele? Tjo det kan du godt, men det er en dyrere gele og det er ikke nødvendigt at bruge den, med mindre det er den bedst egnede.

Derimod skal du se på kundens negle og så prøve dig frem, med akryl ville vi have “en” chance, mens du med geleen kan prøve flere muligheder af.

Om der er noget der passer til neglene, er ofte ikke at spørgsmål om at neglene falder af, det gør de meget sjældent, med mindre 1. teknikeren ikke har gjort sit arbejde godt nok 2. produkterne er af en ringere kvalitet.

Fordelen ved at skræddersy ligger i hvor meget lift, der kommer på neglene, og dermed hvor meget du kan korte din opfyldningstid af. Det kan godt betale sig at lægge en lidt dyrere gele på, hvis du  opnår at skære 1/2 time af din tid.

Heldigvis kan vi også benytte geleerne sammen, feks. kan man ved oplevelsen af meget lift (hvor du har udelukket at det er din prep) både benytte flash-gels som baselag for de andre geleer, ligesom du kan benytte enten Gelpolish Bond, Seal & Protect eller Soft bond primer, sammen med alle geleerne.

Vil du gerne have glimmer og/eller farve i din gele, men kunden har behov for feks. crosslinked gele, kan man bygge en tyndere negl med sin cosslinked gele, lægge farve og glimmer op og så derefter feks. Standard Builder gele ovenpå i tyndt lag for at forsegle. På den måde udnytter man fleksibiliteten i den gele, der er crosslinked, men transparensen i den lineære.