Primer, bonder osv. kært barn har mange navne. Men hvad ER det og skal vi bruge det?
En bonder og en primer er i ordets forstand det samme, det kan så variere indenfor mærker hvad de skal bruges til, men uanset så bør dit system ikke BEHØVE hverken primer eller bonder, andet end ved specielle tilfælde.
I “gamle dage” da negleprodukter var mindre udviklede end de KAN være nu, var primer/bonder nødvendigt. Nogle systemer krævede endda syre-primere, som af flere årsager er et meget dårligt valg. En syreprimer kan dels misfarve dit produkt, men hvad værre er, så kan en syreprimer, hvis brugt for voldsomt, trænge ned gennem neglen i alle lagene og lave en forbrænding på neglesengen. Syreprimer er som beskrevet et “levn” fra gamle dage, hvor teknologien ikke var bedre. Insisteres der på at du bruger syreprimer i dit system, så er det tegn på at det er baseret på ældre teknologi, og nu vi har muligheden ville jeg klart anbefale at vælge et system, der ikke har behov for det.
Hvad findes så?
Hos Magnetic er det sådan at overordnet set, så skal hverken vores akryl eller gele bruge primer/bonder. Vores Gelpolishsystem derimod, har brug for det for at kunne hæfte.
Hvorfor så?
Der vil altid være mennesker, hvis negle er af sådan en tilstand, eller har sådan en livsstil, at der vil opstå mere lift end hos andre. Er man sikker på at preppen man laver er lige i skabet og man ikke på nogen måde rører huden produktet, så kan man for at mindske/forhindre lift godt bruge en primer.
Et godt tip er også at bruger du Supreme Finish topcoat, der er den blankeste og stærkeste topcoat vi har, så lægger du lige primer på ved cuticle området, da Supreme Finish ikke hæfter på naturneglen.
Vi har to Primere/bondere hos Magnetic:
- Gelpolish bond er en god allround bonder/primer, den bruges især under Gelpolishsystemet, men kan også bruges under alle andre systemer, og endda under neglelak. Gelpolish bond efterlader et klistret lag, som du arbejder videre på, du tørrer ikke af.
- Soft Bond Primer er en mere specifik primer, den kan dog også bruges under alle produkter, akryl og gele, under Supreme Finish, under lak, ja snart sagt alt, hvor man har en risiko for at miste tilhæftningen. Men især til liftere er den genial, den kan hærdes i Twin Light eller Uv-lampe for at øge bindingen.
Men hvad GØR en primer så?
Både Gelpolish Bond og Soft Bond Primer, fungerer lidt som en dobbeltklæbende tape. De består af ingredienser, der på det molekylære niveau binder sig på den ene side proteinet keratin, som neglen består af og på den anden side de akrylater produkterne indeholder. Det vil i mange tilfælde gøre bindingen op til 3-4 gange så stærk, som uden primer, eller med syreprimere.
Hvorfor så ikke bruge Primer hele tiden?
Der sker ikke noget ved at du bruger Magnetics Primere før hver behandling (bruges dog sparsomt, da for meget kan have modsat effekt) det hverken misfarver eller kan give syreskader. Der er dog ikke grund til det, for hvorfor spilde den tid eller de penge, hvis der ikke er et behov.
Det bedste er at få så meget styr på produktapplikation og PREP at du kan klare de fleste kunder uden primer, men til under farvet gele, gelpolish eller bare de kunder med negle, der er svære at håndtere, der er primer helt sikkert en god ide.
Husk at Seal & Protect også kan bruges som primer, eller endda sammen med normalt prep + soft bond primer, for den ultimative binding: PREP som normalt inkl. blue boomerang filen, dehydrer med Prep & Wipe, 1 lag seal & protect, hærd – wipe sticky layer af og kom et lag soft bond primer på.