Tattoo Nailart er en trend, der pt. er meget populært i udlandet. Der findes forskellige tatoverings “stilarter” som man kan kopiere, hvis man er nørdet, men ellers kan man også bare digte sine egne looks.
Traditionelt set, hvis man kan snakke om traditionelt med så ny en trend, så males Tattoo Nailart i hånden, det er ikke alle der er lige gode, så Magnetic har for nyligt udgivet en stampingplade med Tattoo mønster. Alene er den super fin, men kombinerer du den med Magnetic master Paint, og teknikker fra feks Thin Lines, så får du en fed effekt.
Easy Tattoo Nailart dækker i dette tilfælde derfor over brugen af både stamping plade og paint.
Herunder følger en step by step:
1. Vælg den baggrund du gerne vil have, her er der valgt Gelpolish Yummy yellow, afslut gelpolish med en topcoat og buf med 180 grit buffer, efter du fjerne sticky layer. Med NXT lak Black stamper du et motiv fra Tattoo-stamping pladen.
2. Med Magnetic Master Paints i ønskede farver, maler du nu motivet med teknikker fra vores Thin lines kursus. Her er brugt Master Detailer til at male, men også The Detailers kan anbefales, i så fald bruges nr. 1
3. Læg eventuelt selv flere detaljer på motivet for at gøre det mere detaljeret.
4. Med fading teknik lægger du skygger og highlights ind, her skifter du til Detailer no 3 fra The Detailers sættet.
5. Aslut med en topcoat, der er velegnet til nailart, her er valgt Soak Off Topgel.