Category Archives: Produktkendskab

Power Gel -din nye bedste ven + KONKURRENCE

Så kunne vi slippe katten ud af sækken, endelig 😀

Det nye produkt der lanceres i DK d. 6/11 (world wide dog d. 5/11, men pga kursus, kan vi først arrangere lancering d. 6) er POWER GEL! Der er desværre allerede fyldt op d. 6/11, men der kommer andre datoer.

Power Gel er en kombination af gele og akryl, der føles som akryl, lige der hvor den næsten er færdig med at hærde, men stadig modeler-bar, men fornøjelsen af at kunne arbejde videre med den som i gele.

Den kan pinches, bruges på både tipper, skabelon og naturlige negle. Den kan bruges til alle former, længde osv du kan drømme om, og så hæfter den suverænt på alle slags negle, fra svage/skadede negle til helt normale/hårde negle.

Du får den ultimative kontrol, da den ikke render nogen steder og ikke hærder før du sætter den i lampen.

Power Gel kommer i 5 lækre farver i bøtter:

Power Gel Clear en krystal klar gele.

Power Gel Pink en lækker mælket pink, der passer til naturneglen og lige giver farve uden at dække helt.

Power Gel White er en lækker hvid, der hærder perfekt også når du bygger i et lag.

Power Gel Cover er en dækkende farvet gele, perfekt til negleplade forlængelse og som passer de fleste hudtoner.

Powe rGel Nudeer en  semi transparent nude farve, perfekt til brug som base for Nailart eller hvis du foretrækker at bygge neglen i one ball metoden.

Vi har ventet længe på denne ultimative gele, jeg hørte første gang om ideen i Holland for over et år siden og har glædet mig til at kunne præsentere den i Danmark.

Der kommer, ud over lancerings-datoen, små workshops i hvordan du bruger og arbejder med Power Gel, disse er gratis at deltage i, man skal dog selv medbringe visse redskaber, men den info får man i kursusbeskrivelsen. Vi begynder at lancere datoer fra næste uge.

Så kommer det sjove, vil du vinde et sæt bestående af alle 5 Power Gels?

Jaaaaaaaaa det kunne være fedt ikke? Hvis du gerne vil det, så find dette indlæg på facebooksiden her: Facebook Magnetic Nail Design Danmark og kommenter i feltet, hvorfor DU skal have chancen for at vinde sættet, tag gerne kollegaer i branchen du mener kan have glæde af at vinde også. Bemærk du skal have bevis på at du er negletekniker for at kunne deltage.

Konkurrencen afsluttes 6/11 2017, hvor vinderen udtrækkes og får direkte besked via facebook messenger.

Til sidst en reklame for Powergel:

 

Hvad kom først… hønen eller ægget?

Ja uanset hvad der er svaret (ok ægget gjorde da dinosauerne også lagde æg) så kan man snakke om i hvilke situationer det er relevant.

Jeg hører nemlig ofte at noget “er det bedste – for det kom først” Det er jeg ikke enig i, jeg mener heller ikke at det, der kommer først, er “skidt” eller at det ikke kan være det sidst ankomne, der er “dårligere”.

De eneste gange det er relevant at komme først er vel i feks. konkurrencer hvor man decideret går efter placering.

I forhold til produkter, så er vi vel enige om (ja jeg er hvertfald) at det er SUBJEKTIVT om et produkt er godt eller ej, ligesom det er subjektivt om man kan lide sild og snaps. (Bare produktet overholder lovgivningen).

Når firmaerne laver nye produkter, så er de produkter ofte skabt af ideen fra noget andet, men hovedpointen er at produkterne ofte på ide-basis og laboratoriebasis skabes flere år før vi ser dem på markedet. Så de produkter vi ser, der ligner hinanden, betyder ikke nødvendigvis at det ene er en kopi, eller at den første er mere original end de andre.

Ideerne kommer jo fra JER kunder, så selvfølgelig vil firmaerne få ens ideer, det er blot udførslen, ingredienserne og egenskaberne i produkterne, der kan være forskellige.

Noget jeg er stolt af ved Magetic er at de ting de kommer med ofte er helt anderledes end andre lignende ideer på markedet. Feks fik de patenteret Seal & Protect fordi det er et unikt produkt, men der findes jo stadig andre produkter, der ide-mæssigt ligner, det er bare ikke det samme og firmaerne har valgt at lave det produkt, de hver især synes er bedst.

Derudover så er der produkter med stor hype på markedet Magnetic ikke får i sortiment, dette skyldes at Magnetic ikke kan finde de pågældende produkter/ingredienser lovligt, så vil de hellere miste de penge. Det må ikke misforstås sådan at alle de produkter vi IKKE har,  ikke er lovlige. Jeg har dog mere end en gang set produkter, der sælges som lovlige, men langt fra er det. Så som altid, TJEK nu jeres produkter, og tjek lovgivningen. Forhandlerens ord er ikke nok, (i princippet heller ikke selvom det er fra Magnetic da man bare BØR tjekke produkter), alle bør gøre det til en vane at tjekke alle deres produkter.

Så er der de ting, der kommer i sortiment lidt senere. Selvfølgelig er der ting, som ikke tager flere år at producere (herunder glimmer og pigmenter) men Magnetic kan stadig være senere ude, dette skyldes fra DERES side at de vil have 100% sikkerhed for at produktet er lovligt og udarbejdet “safety assesment” samt diverse papirer, før det sendes ud. Og det tager tid!

Det samme selvfølgelig med de produkter, der tager tid at producere, som gele, akryl osv. Når Magnetic får en ide, spotter en trend/et krav/et ønske, så starter de med at snakke om hvilke egenskaber, de ønsker dette produkt skal have, derefter laver de opskriften. Så sendes det til deres kemiske “vagthund” hun kan bygge molekylet i de “klodser, vi måske husker fra fysik og kemi” og herefter kan hun sige go eller no go til produktet. Derefter skal det produceres, og sikkerhedstjekkes igen. Så skal det bestå flere forskellige tests, der tager halve og hele år at udføre, før det når ud til DIG som forbruger.

Så skal vi ikke smide det der “det kom først” væk, og i stedet se på HVORFOR firmaet ønsker produktet som de gør, man kan jo altid spørge forhandleren om hvad egenskaberne er og så står det jo frit for at elske præcis det produkt man falder for. Hvis de egenskaber produktet har er det man søger, så er navnet/firmaet vel ligegyldigt, hvis blot produktet er lovligt.

Jeg er jo personligt vild med alt Magnetic kommer med, jeg er vild med at de går så meget op i vores sikkerhed og så er jeg også en smule vild med at de ikke er bange for at komme senere med produkter eller slet ikke at komme med produkter, for at sikre at alt er ok. Det betyder jo ikke, at det ikke er sjovt at komme først med noget, og det gør Magnetic også nogle gange, men for mig er det vigtigere med et gennemprøvet produkt, og det VED jeg de kommer med (jeg kan ikke udtale mig om hvad andre firmaer gør, så igen er det ikke fordi dem der er først ikke er ok, og igen det er let at tjekke på Cosing: læs evt her)

Som jeg siger “Jeg siger ikke Magnetic er det bedste fordi jeg sælger det – Jeg sælger det fordi jeg synes det er det bedste”

Gele – babyboomer, Fransk og Soft Fransk

I dag har jeg haft model! Det har jeg, fordi flere af jer gerne så at vi lavede en video om hvordan vi laver forskellige “salon” stilarter.

Derfor her jeg lavet demoer på henholdsvis Babyboomer, Franske negle og Soft Fransk. Alle sammen i gele, for at vise hvor fin og nem vores gele er!

Den flyder ingen steder og er nem at påføre, den kan pinches og var jeg ikke doven i dag, ville den kunne poleres op også!

Jeg viser ikke alle steps i videoen, da det er meningen at det er en video til allerede uddannede, så jeg går ud fra at du kan en korrekt PREP og korrekt filemetode.

Vær lige opmærksom på at videoerne (som kommer længere nede) kan være tunge for nogle devices og netværk, så kan du ikke se dem, så prøv at genopfriske siden, eller vent til du har bedre netværk.

Produkterne jeg bruger er alt sammen fra Magnetic (ja selvfølgelig) og det jeg bruger “fælles” er:

Til PREPNail cleanser, Cuticle pusher (vi har andre varianter), Boomerang Blue (eller Hygiejnefil 220 grit) og Prep & Wipe.

Til støbning – min personlige favorit Click on Gel brush oval jr. og til reverse smileline er Detailer nr. 3 fra dette sæt genial.

Til filningEmeryboard 100/180 grit og Hygiejnefil 180 grit.

Til den almindelige franske med skarpt smil har jeg brugt følgende: Fiber Gel clear, Sculpting Nailplate Extender, Fiber Gel white og Fiber Gel Pink.

Til Babyboomer: Fiber Gel clear, Nail plate Extender Gel, Fiber Gel white og Fiber Gel Pink.

Til Soft Smile fransk: Fiber Gel clear, Nail plate Extender Gel, Fiber Gel white og Fiber Gel Pink.

Alle geleerne findes i 5 g bøtter og der er til gennemsnitlig 10 -12 sæt negle, dem du bruger mindre af er der til 12-14 sæt, mens dem du bruger mest af måske nærmere er 8 -10 sæt.

Til aftørring af sticky layer bruger jeg Finishing Wipe og til pinching bruger jeg Gel Clamp og Gele Klemmer, samt Nailart Tweezer.

Jeg bruger selvfølgelig vores fnugfri( og jo det er de faktisk) Nail wipes, fileservietter (de er nærmest statisk elektriske og fanger støvet), table towels (med plasticbagside, der beskytter mit bord), forklæde (beskytter mig, mit tøj OG min vaskemaskine) osv. for at gøre det nemt og hygiejnisk for mig selv 🙂

Af nemheds skyld laver vi på modellens egne negle, vi går ud fra at du kender til korrekt brug af tipper og/eller skabelon og kan forlænge neglen (eller bruge neglens længde, som her).

Det var den lange liste over produkter og tilbehør, samt beskrivelser 😀 Så til sagen, lad os se nogle NEGLE blive lavet!!

Vi har haft lidt problemer med netværk mens vi redigerede videoerne, så der kan være både stavefejl og forsinkelser i musikken 🙂 Opdager du noget må du gerne skrive, men vi kan ikke garantere hurtig redigering. Vi synes det var vigtigere at få videoerne ud end at tjekke forfra og bagfra med den hastighed vi kunne gøre det i.

Her Fransk med skarp smil:

Og Franske negle med soft smile:

Endelig Babyboomer:

Påske – og laveste fællesnævner

Først håber jeg alle har haft en fantastisk påske, med masser af afslapning og hygge!

Langfredag havde vi 3d gele kursus, super hyggeligt med masser af dejlige piger:

 

Og så vil jeg da lige vise min nye yndlingsform på neglene Elegance Shape, den er at finde på mine negle fremover 😀

Og så til det lidt mere seriøse, den laveste fællesnævner, hvad er det og hvorfor skal vi tænke på det?

Jo laveste fællesnævner er i denne sammenhæng (negle og uddannelse) den mindst uddannede person man kan være eller det mindste “nogen/noget” man kan være (kan man ikke lave mad, så er man den laveste fællesnævne for kokke). Det er ikke negativt ladet, vi er alle startet et sted, men for at forklare betydningen af ordet i det næste jeg skriver.

Der er nemlig mange sider “derude i cyberspace” (velkommen til 1980 sprogbrug) der fortæller, viser og forklarer om ting indenfor negle. Ud over at der desværre jo ikke er nogen begrænsning på hvad du må vise og ingen der kontrollerer om tingene er korrekte. Så er der også det lille twist, at man ingen mulighed har for at kontrollere hvordan folk opfatter tingene bag skærmene. Og der er ingen grænser for HVEM der kan søge, så selv piger ned til måske 8 år, kan fremsøge denne information.

For at komme med et eksempel: neglebidere! Neglebidere findes i forskellige udgaver, nogle bider blot fri kant af, nogle bider alt af, nogle bider huden og nogles negle/hud provokeres mere end andres. Når man har været i branchen i mange år, så lærer man at skelne mellem dem, og lærer hvad der er bedst at gøre og hvad man kan gøre. Men sidder du som helt grøn tekniker i din nye klinik/hjemme i stuen og har din første neglebider, så gælder det om at få succes-oplevelser, og her kommer laveste fællesnævner ind, ikke fordi DU er den laveste fællesnævner, men i dette tilfælde så er det behandlingen. Så kan det ikke nytte at en tekniker, der har været i branchen i mange år, fortæller dig at du bare kan bygge ud på huden, eller bygge negle med forlængelser på 100-200% af naturneglen, for sandsynligheden for at det vil lykkedes er meget lille.

Hos Magnetic starter man med tommelfingerregler, der giver DIG mulighed for at vokse med opgaven. Feks. så laver man kun meget kort forlængelse, fordi erfaring viser, at det er de færreste der bider negle, der kan håndtere lange negle. Vi anbefaler at man kommer ind 1 gang om ugen, fordi neglene ofte vil vokse hurtigere og som grøn tekniker, er man stadig i en læringsproces omkring forberedelse og struktur og måske evt. mixratio. Vi anbefaler tipper frem for skabelon, da skabelon er svær at få korrekt på nedbidte negle.

Dette er baseret på at den info vi giver, skal kunne “bruges” af helt nye teknikere også, så ja man kan godt få vildt lange negle til at holde på en neglebider, og ja man kan bruge skabeloner og ja nogen kan starte med at komme med helt normale intervaller, men det ville være for svært og endda kunne give risiko for kunden, hvis man som grøn tekniker ikke fulgte disse retningslinjer.

Så derfor vil man ofte og FORHÅBENTLIGT opdage at veluddannede personer (og det gælder indenfor alle fag) kan give noget der ligner modstridende forklaringer, eller fraråde noget kraftigt, men efter en diskussion skrive at det kan man godt. Det er bare ikke modstridende, det er blot baseret på erfaringsgrundlag og er dermed mere brugbart end feks. youtube, der feks. viser at du bare rask væk smider produkt på huden, når du har med neglebidere at gøre.

Jeg synes det er vigtigt at skelne mellem om man står i en undervisningssituation og kender baggrund og erfaring, eller om jeg svarer opslag på facebook. Ellers er jeg ansvarlig for de fejl der laves, hvis jeg uden filter skriver alt hvad JEG har erfaring til at gøre, på kunder jeg har kendt i mange år.

Problemet kommer så når mennesker begynder at tolke tingene som den eneste sandhed. Vi har nogle retningslinjer vi skal overholder, herunder lovgivning, det kan ikke ændres ved, men der ER ting man kan eksperimentere med, eller gøre uden det er “hul i hovedet forkert” HVIS man ved hvad man gør, altså skal du have 100% styr på din kemi, fysik, produktkendskab og strukturen i neglen, ligesom du skal kende naturneglen til bunds.

Man ser også negle, der lægges ud, hvor der spørges ind til om apex er korrekt, eller lower arch eller eller… folk svarer rask væk, men ingen spørger om HVAD personen prøver at lave, og hvad hun vil opnå. Der er stor forskel på at lave negle, der “plejer at holde ok” eller lave korrekt strukturerede negle man er sikker på holder og endda om man laver en bestemt form. For opbygningen kan godt svinge og “berømtheder” har udgivet bøger om hvordan det “skal” være uden at skele til almindelig arkitektur, betyder det at det er forkert? njaaa egentlig ikke, hvis det holder og man selv synes det ser pænt ud, så kan man jo gøre præcis hvad man vil, i hele branchen er der jo ikke en ensrettet facitliste. Bare man ikke går på kompromis med lovgivning, naturneglens sundhed og din eller kundens sikkerhed, så kan man gøre alt man vil.

Hos Magnetic er vi lidt mere videnskabelige, her udregnes nøje forhold mellem apex, lower arch, upper arch, c-kurve osv for at sikre den bedste holdbarhed i de forskellige former.

En af de ting i nyere tid jeg feks. har oplevet, er at Russian Manicure og E-manicure er blevet udskældt meget på nettet og nogle er blevet så fanatiske at det bare er “NEJ NEJ OG ATTER NEJ” uden at have undersøgt om der findes sikre metoder. For det gør der, men der findes også mange mange mange derude, der er ligeglade med at lære en sikker metode, og der findes mange, der eksperimenterer uden at være uddannet i det og med store skader til følge. Så jeg forstår til fulde at man kan gå ind og vælge laveste fællesnævner og helt sige nej, men det er også synd fordi det netop kan forhindre folk i at lære en fin metode, der ikke er skadelig, fordi de nu er blevet fanatikere i stedet for.

E-manicure er blevet udskældt af grunde, der er helt legale, man skal ikke skade neglebånd eller fjerne levende væv.  Men hvad de fanatiske modstandere glemmer, er at det med SIKRE metoder, svarer til en fodbehandling, og det er både sikkert og endda statsgodkendt. Vi gøre ikke mere end hvad en fodterapeut gør, og ingen går ind og skælder dem ud for at ødelægge noget (eller det kan de gøre, men en der er korrekt uddannet gør det ikke) Vi er endda ikke mere invasive end man selv kan være med en fil eller blot en tur i haven, så alt er et spørgsmål om rette metode og rette redskaber.

Jeg er også så gammel i branchen at jeg kan huske da selve El-filen kom frem, uha den blev også skældt ud, og med rette, der blev set voldsomme skader, men da man fandt ud  af at udvikle de rette bits, det rette elfile og uddannelse, så blev det et anerkendt redskab. Men vi ser stadig elfile på ebay og andre steder, der aldrig bør komme i nærheden af hverken produkt eller naturnegl, men som rask væk sælges sådan. Så her kan jeg også forstå at der er nogle der holde fast i INGEN EL-FIL, men igen er det vigtigt at skelne, med uddannelse, så du både lærer at file ergonomisk korrekt og blot at bruge filen, er der ingen risiko, men køber du en billig elfil og bare går i gang, ja så er der altså en risiko.

Med alt er det så nemt at pege fingre og skælde ud, men man skal huske hvem der egentlig forårsager skaden, indenfor de produkter, der er lovlige, kan vi roligt sige “it’s the fool, not the tool” Altså er det teknikeren eller kunden, der kan skade neglene, hverken produkter eller værktøj kan.

Så husk derude at sandheden har variationer, ikke i kemi, fysik og lovgivning, men i den praktiske udførelse.

To Prime or not to Prime

Primer, bonder osv. kært barn har mange navne. Men hvad ER det og skal vi bruge det?

En bonder og en primer er i ordets forstand det samme, det kan så variere indenfor mærker hvad de skal bruges til, men uanset så bør dit system ikke BEHØVE hverken primer eller bonder, andet end ved specielle tilfælde.

I “gamle dage” da negleprodukter var mindre udviklede end de KAN være nu, var primer/bonder nødvendigt. Nogle systemer krævede endda syre-primere, som af flere årsager er et meget dårligt valg. En syreprimer kan dels misfarve dit produkt, men hvad værre er, så kan en syreprimer, hvis brugt for voldsomt, trænge ned gennem neglen i alle lagene og lave en forbrænding på neglesengen. Syreprimer er som beskrevet et “levn” fra gamle dage, hvor teknologien ikke var bedre. Insisteres der på at du bruger syreprimer i dit system, så er det tegn på at det er baseret på ældre teknologi, og nu vi har muligheden ville jeg klart anbefale at vælge et system, der ikke har behov for det.

Hvad findes så?

Hos Magnetic er det sådan at overordnet set, så skal hverken vores akryl eller gele bruge primer/bonder. Vores Gelpolishsystem derimod, har brug for det for at kunne hæfte.

Hvorfor så?

Der vil altid være mennesker, hvis negle er af sådan en tilstand, eller har sådan en livsstil, at der vil opstå mere lift end hos andre. Er man sikker på at preppen man laver er lige i skabet og man ikke på nogen måde rører huden produktet, så kan man for at mindske/forhindre lift godt bruge en primer.

Et godt tip er også at bruger du Supreme Finish topcoat, der er den blankeste og stærkeste topcoat vi har, så lægger du lige primer på ved cuticle området, da Supreme Finish ikke hæfter på naturneglen.

Vi har to Primere/bondere hos Magnetic:

  1. Gelpolish bond er en god allround bonder/primer, den bruges især under Gelpolishsystemet, men kan også bruges under alle andre systemer, og endda under neglelak. Gelpolish bond efterlader et klistret lag, som du arbejder videre på, du tørrer ikke af.
  2. Soft Bond Primer er en mere specifik primer, den kan dog også bruges under alle produkter, akryl og gele, under Supreme Finish, under lak, ja snart sagt alt, hvor man har en risiko for at miste tilhæftningen. Men især til liftere er den genial, den kan hærdes i Twin Light eller Uv-lampe for at øge bindingen.

Men hvad GØR en primer så?

Både Gelpolish Bond og Soft Bond Primer, fungerer lidt som en dobbeltklæbende tape. De består af ingredienser, der på det molekylære niveau binder sig på den ene side proteinet keratin, som neglen består af og på den anden side de akrylater produkterne indeholder. Det vil i mange tilfælde gøre bindingen op til 3-4 gange så stærk, som uden primer, eller med syreprimere.

Hvorfor så ikke bruge Primer hele tiden?

Der sker ikke noget ved at du bruger Magnetics Primere før hver behandling (bruges dog sparsomt, da for meget kan have modsat effekt) det hverken misfarver eller kan give syreskader. Der er dog ikke grund til det, for hvorfor spilde den tid eller de penge, hvis der ikke er et behov.

Det bedste er at få så meget styr på produktapplikation og PREP at du kan klare de fleste kunder uden primer, men til under farvet gele, gelpolish eller bare de kunder med negle, der er svære at håndtere, der er primer helt sikkert en god ide.

Husk at Seal & Protect også kan bruges som primer, eller endda sammen med normalt prep + soft bond primer, for den ultimative binding: PREP som normalt inkl. blue boomerang filen, dehydrer med Prep & Wipe, 1 lag seal & protect, hærd – wipe sticky layer af og kom et lag soft bond primer på.

 

Nailart – uendelige muligheder (glimmer)

Uanset hvilket system du laver negle i, så er der altid mulighed for nailart i en eller anden form. Og hvem er ikke glad for lidt glimmer/glitter eller måske mønstre på neglene.

Fælles for alt nailart er at har DU det ikke på, ja så sælger det ikke 😉 Så før du kaster dig ud i en masse kurser, så sæt dig og tænk over grunden til det. Er det for at DU udvikler dig som tekniker, ja så “go for it” eller hvis du har et marked for det i din salon (kunderne efterspørger det), men er det bare for at “have noget at sælge af, hvis nu” – så vær mere varsom. Man kan sagtens have en stabil kundekreds uden man behøver at kunne det store nailart og der findes masser af løsninger, både til dem der ikke kan tegne og op til dem der er fantastiske tegnere og så en masse midt imellem. Men hvis du vil sælge det skal du reklamere med det, og vil du ikke selv bære det, så er det sjældent det dine kunder vil.

Når det så er sagt så kan man kaste sig ud i de uendelige muligheder, hvor vi her starter med “basis” glimmer:

Glimmer/Pigment/Glitter:
Det nemmeste af dem alle er den nailrt, hvor vi laver et glitterfade på neglen. Det kan laves på flere måder: Akrylpulver med glimmer i på akryl negle, Gele med glimmer i for gele negle og Gelpolish med glimmer i til både gele, akryl og gelpolish systemerne. Man kan både bruge løs fin glimmer, men også vores glitter sprays. Det samme omkring smil med glimmer, hvor man også kan bruge lidt grovere glimmer.

Derudover findes der uendelige muligheder for at lave mønster i glimmer, man kan tegne med vores topcoats og spraye glimmer i, man kan bruge vores extreme white og komme glimmer i, og endda extreme white med akryl-pulver i.

Og så har vi en række lækre pigmenter, du både kan bruge i din gele/akryl eller kombinere med vores topcoats og få et forskelligt resultat alt efter hvilken top du vælger.

Magnetic har selvfølgelig også et stamping system, som du kan kombinere, her kan du bruge vores NXT lakker til stamping, eller du kan stampe med Nailpaste og den kan du kombinere med feks.  glitter spray.

Vi har også et par videoer, der viser brugen af forskellige pigmenter:

Holo Pigment
How to holo (step by step)
Kamæleon effekt med pigment
Pigmenter i forskelligt lys

IMG_1204

Vores Pigmenter fra første sæt.

IMG_6831

Stamping med Nailpaste og glitterspray.

IMG_0118Pigmenter i forskellig top.

IMG_7031Hvor meget en glimmer faktisk ændrer din valgte baggrundsfarve.

Du har dermed en masse valgmuligheder uden at skulle kunne tegne i hånden. Man kan roligt benytte Magnetics Glimmere i forbindelse med alle vores produkter, det hele er lavet så det lovligt kan benyttes samlet.

Husk at tjekke op på de glimmer og glittere du køber, det skal være til kosmetisk brug (har vi fået forklaret).

Uv-akryl- helt lugtfri!

Nogle gange så lugter akryl bare for meget, sandsynligvis ikke for os der sidder i det dagligt, men er man hos en frisør eller kosmetolog, hvor det ikke er muligt at få eget rum, så kan lugten være slem for de andre kunder/behandlere.

Vi skal selvfølgelig huske på at fordi det lugter er det ikke mere (eller mindre) farligt end gele, gele lugter bare ikke så kraftigt, men afgiver også dampe vi skal huske at lufte ud. Der er akrylen nemmere, for den er tydelig i beskeden om at huske at lufte ud.

Akrylvæsken hos Magnetic lugter ikke særlig meget, men stadig nok til at man kan lugte den. Det er ikke muligt at lave en mere lugtfri væske uden at gå på kompromis med sundheden i den, jo mere lugtfri, jo mere allergifremkaldende. Den ingrediens, der lugter, kan nemlig kun erstattes eller blandes, med en ingrediens, som nok lugter meget mindre, men risikoen for at den giver allergi er langt højere.

Men hvad gør man så, når man gerne vil have styrken fra akryl, men ikke lugten? så er UV-akryl svaret!

Uv-akrylvæsken er lugtfri fordi den svarer til en gele, sådan lidt groft sagt, derfor kan man uden den samme risiko, som ved traditionel lugtfri væske,  lave akryl negle uden lugt!

Skal man så skifte alle pulvere ud? Nej ikke helt, man kan sagtens bruge mange af Magnetics Prestige pulvere, som camouflage pulverne, mange af glimmerpulverne (bare de er med clear base) Det er kun pulvere med hvid base man ikke kan bruge. Der findes pulver i hvid, pink og clear specifikt til UV-akrylen.

Det er dog ikke helt den samme måde man støber neglen på, da Uv-akrylen ikke på samme måde bliver hård, kun når den kommer i lampen.

Her under kommer en step by step på billeder, ligesom vi har en videoudgave her: How to Uv-akryl

_MG_14331. Forbered neglen med sædvanlig PREP teknik fra Magnetic. Sæt skabelon på (tilpas om nødvendigt).

_MG_14342. I en meget tør 1-1 mix ratio (du skal kunne se pulver partikler ved opsamling) samler du en kugle Prestige camouflage pulver op, her Prestige Camouflage Cool.

_MG_14363. Form smilelinjen (er den for flydende kan du flashhærde ca. 20 sekunder i Twinlight, 40 sekunder i Uv lampen) og hærd i ca. 30 sekunder Twinlight, 1 minut i UV-lampe.

_MG_14384. Pinch forsigtigt neglen, og sæt Uv-geleklemme på. Hærd fuld tid 1,5 minut i Twinlight og 2 minutter i Uv-lampen.

_MG_14405. Læg den hvide Uv-akrylpulver på formen og hærd i 2,5 minut i Twinlight og 3 minutter i Uv-lampen. Har du “bule/fordybning” mellem den hvide og camouflagen, kan du lægge clear på og hærde 1,5 minut i Twinlight og 2 minutter i Uv-lampe.

_MG_14426. Når produktet er hærdet, er der et lidt gummiagtigt tyndt “sticky” layer, der skal files af. Dette er samme som sticky layer på gele og du anbefales derfor handsker når du filer.

_MG_14437. Færdiggør din negl med Magnetics Filemetoder.

_MG_14448. Afslut med Topcoat efter eget valg, du kan godt bruge Supreme Finish (den originale) på Uv-akryl

_MG_1446Resultatet er en smuk negle, med stor styrke.

 

Natural Nails en ny epoke?

Sidste år lancerede Magnetic Natural Nails i både akryl og gele. Dette for at imødekomme det stigende behov for at kunne lave negle, der fra starten ligner natur-neglene på en prik.

56918694c88df4c82c873bbd61324b3b

Mange kvinder ønsker ikke meget lange, vilde negle og nogle synes endda at franske negle er for meget, så i stedet for at komme til os teknikere og få lavet negle, så forsøger disse kvinder selv, med mere eller mindre held at ordne neglene selv, eller endda helt giver op.

Dette marked kan vi som negleteknikere få fingre i, hvis vi ellers markedsfører Natural Nails som det produkt det er: En mulighed for at de har pæne negle altid uden man kan se tydeligt at der er noget på.

Det kræver dog markedsføring og benarbejde, for det er ikke de kunder, der allerede kommer i salonen vi skal fange her. Tilgengæld så vil det være nemme kunder i de fleste tilfælde, da arbejdet med at opfylde de naturlige negle er nemmere end en opfyldning med franske negle, eller glimmer negle.

Selvfølgelig vil neglene være af samme tykkelse som en normal forstærkning i en kort længde, men hvor de før skulle starte med feks. tip, eller en hvidlig gele/akryl i spidsen, kan vi nu komme tæt på den fri kant’s naturlige farve og dermed skabe en illusion om at det er deres egen negl fra starten af.

Man kan også sagtens bruge både almindelig lak og Gelpolish ovenpå, i de tilfælde hvor kvinderne ønsker Natural Nails, er det dog ofte almindelig lak, fordi de så kan fjerne det igen eller skifte farve som de er vant til.

Selve måden at bygge neglene er ikke så forskellig fra normalt, forskellen ligger især i den måde forlængelsen bygges på, for at skabe det helt naturlige look.

Der nogle faldgruber man skal passe på, når man bygger de naturlige negle. Dels så er det vigtigt at det er DIG som tekniker der vælger hvilken farve “fri kant” i bygger, hvis den ikke matcher kundens fri kant, så ser den ikke naturlig ud når den vokser. De fleste kunder vil vælge en farve, der er meget hvid i forhold til naturneglen, fordi den ser “renere ud”, men dette giver ikke det rigtige resultat.

Step 1

På billedet her ses den korrekte farve til kundens negl, som du kan se er den meget gul, når den er så helfarvet, mens det færdige resultat ikke giver samme “gule fornemmelse”.

Step 8

Afslutningen på Natural Nails kan være forskellig, nogle ønsker blanke negle og nogle matte, vi kan heldigvis det hele. Ud over at du kan buffe neglene til highshine så kunde SELV kan efterbehandle både den kunstige negl og naturneglen, så kan man sagtens bruge vores topcoats til afslutning også.

 

Magnetic har selvfølgelig kurser i Natural Nails, men er du uddannet negletekniker, så kan du også blot købe produktet og lege derudaf selv. En fordel mere ved produkterne, er at farverne til fri kant, kan kombineres med vores camouflage produkter (det har vi i både gele og akryl) og så kan man skabe meget naturlige babyboomers.

 

Gele – en mærkelig størrelse.

Gele er en lidt sjov størrelse at have med at gøre, fordi catalysten, der starter hele hærdningsprocessen, er UV-lys.

Man har i princippet uendelig arbejdstid, men modsat akrylen, der bliver mere fast mens du arbejder med den, så forholder det sig omvendt med geleen. Jo mere du arbejde med geleen, jo mere flydende bliver den.

Hvor akrylen (som nævnt i et tidligere indlæg) har de samme egenskaber i væske og pulver, så er Magnetics gele “en-fase gele” hvilket betyder at du kun behøver “en” gele, den har alle ønskede egenskaber i sig, som både hæftelag og byggelag. Der findes geleer, der ikke er egnede til at bygge, men lavet til at lægge på i tyndere lag, ofte er det stærkt pigmenterede geleer.

Når Magnetic så alligevel har så bred en gele-line, så er det fordi det giver dig, som negletekniker, muligheden for at tilgodese alle typer af negle. Negle er jo ikke ens, nogle er bløde, nogle stærke, nogle svage osv.  så alle de negle vil fungere bedre, med en gele specialiseret til dem. Det betyder ikke at man ikke kan nøjes med blot en af vores geleer, men som hovedregel gælder at 70% af alle kunder vil få problemer med enten det ene eller det andet system (akryl og gele) og her kan man ved at skræddersy med geleerne, opnå en langt større succesrate.

Geleerne har også forskelle i konsistensen, dette har intet med hverken hæftning eller som sådan hvor flydende de bliver når de arbejdes med, det er udelukkende den konsistens de har, når de tages op af dåsen eller lige når de lægges på.

Nå man arbejder med geleen bliver de som sagt mere flydende og selvudjævnende. Fordelen er at man kan få en meget glat overflade, der mindsker behov for filning og man derved sparer tid. Jo tykkere konsistensen på geleen er, jo mere skal den arbejdes med for at blive flydende, feks. kan vores nye Sculpting Extender næsten stå selv og ændrer kun form, når du arbejder med den, det betyder du kan bygge neglen med reverse metoden.

Ulempen ved at man kan arbejde dem tynde, er hvis man har en tendens til at arbejde nede i geleen og måske nusse for meget, på den måde kan man få geleen til at flyde for meget og øge risikoen for at den ryger i neglebåndende. Oplever man dette kan man vende fingeren om (hold den lige og vandret) og dermed tvinge geleen ind på midten af neglen igen. Stop med at arbejde med geleen hvis den begynder at virke flydende og gå videre til næste negl, så kan du vende tilbage igen, når geleen har mere fast form igen. Den genopretter nemlig den konsistens den har haft, når den ikke arbejdes med.

Husk også at varme påvirker geleen, jo varmere omgivelser herunder naturnegl, jo mere flydende.

Alle Magnetics geleer hæfter  meget stærkt til natur-neglen, uanset type. Geleerne selv binder til “sig selv” (sine egne molekyler individuelt) med forskellige strukturer, der giver geleen forskellige egenskaber.

Lineære strukturer giver en hård og ikke særlig fleksibel gele, tilgengæld er den super transparent og er meget velegnet til hårde og normale negle.  På en blød og fleksibel negl vil den ikke kunne følge med naturneglen, så selvom den binder lige så stærkt vil geleen og naturneglen ikke kunne arbejde sammen.

Geleer med lineære struktur er følgende:

Magnetic Uv standard Gel
Magnetic UV standard Builder Gel
Colour Gels
Gel Polish
Top Gel*
One Coat Color Gels

*man skal være opmærksom på at Supreme Finish (den originale) er undtagelse i forhold til tilhæftning, den hæfter kun på produkt og ikke på naturnegl.

Mange vil måske undre sig over at Gelpolish og One Coat Color Gels er på listen her, dette skyldes at de fleksible egenskaber de har, der før dem velegnede til alle negle, skyldes tilsatte ingredienser. Selve basen de laves ud fra er lineær.

Crosslinked struktur giver en stadig hård, men mere fleksibel gele, der er mindre transpaent end lineær struktur. Den er også velegnet til mere fleksible og svagere negle (ud over normal til hårde).  På meget svage/skadede negle eller problem-negle, vil den dog ikke kunne flekse nok med neglen.

Geleer med crosslinked struktur er følgende:

Magnetic Sculpting Gels
Magnetic Fiber Gels*

*Fibergeleen har yderligere den egenskab at den har ekstra styrke pga. små stykker glasfiber i geleen, men bevarer sin fleksibilitet.

I.P.N struktur er den mest fleksible gele, den er transparent og tilligemed er den meget velegnet til selv meget svage negle og problemnegle.

Geleer med I.P.N struktur er følgende:

Magnetic Flash Gels

 

Skal man så ikke bare bruge I.P.N gele? Tjo det kan du godt, men det er en dyrere gele og det er ikke nødvendigt at bruge den, med mindre det er den bedst egnede.

Derimod skal du se på kundens negle og så prøve dig frem, med akryl ville vi have “en” chance, mens du med geleen kan prøve flere muligheder af.

Om der er noget der passer til neglene, er ofte ikke at spørgsmål om at neglene falder af, det gør de meget sjældent, med mindre 1. teknikeren ikke har gjort sit arbejde godt nok 2. produkterne er af en ringere kvalitet.

Fordelen ved at skræddersy ligger i hvor meget lift, der kommer på neglene, og dermed hvor meget du kan korte din opfyldningstid af. Det kan godt betale sig at lægge en lidt dyrere gele på, hvis du  opnår at skære 1/2 time af din tid.

Heldigvis kan vi også benytte geleerne sammen, feks. kan man ved oplevelsen af meget lift (hvor du har udelukket at det er din prep) både benytte flash-gels som baselag for de andre geleer, ligesom du kan benytte enten Gelpolish Bond, Seal & Protect eller Soft bond primer, sammen med alle geleerne.

Vil du gerne have glimmer og/eller farve i din gele, men kunden har behov for feks. crosslinked gele, kan man bygge en tyndere negl med sin cosslinked gele, lægge farve og glimmer op og så derefter feks. Standard Builder gele ovenpå i tyndt lag for at forsegle. På den måde udnytter man fleksibiliteten i den gele, der er crosslinked, men transparensen i den lineære.

 

Building Base- kan man leve uden?

Building Base er et spændende add-on produkt til vores Gelpolish serie. Man kan bruge den som base alene, som ekstra styrke til neglen og endda over en kort forlængelse med tip eller skabelon.

103404

Lidt groft beskrevet er Building Base en gele på flaske. Den er fleksibel, men har stadig en stor styrke, og i mange tilfælde vil den kunne erstatte de Gelpolish-behandlinger, hvor du er nødt til at forstærke naturneglen med gele eller akryl under.

Building base er også god til naturnegle med “skavanker”, som buler, store riller osv. Den fylder dem fint ud, og du får en jævn negl at lægge Gelpolish på, eller blot en pæn klar forstærkning.

Den har suveræn tilhæftning til naturneglen og en behandling kan laves på kortere tid end de andre systemer.

Building Base kan dog ikke opløses i acetone, dette er valgt for at beholde mere styrke i produktet. Men den er blød at file i, og kan dermed let fjernes igen, ligesom fleksibiliteten gør at du kan nøjes med at fjerne størsteparten og så lade resten vokse ud på neglen, uden det knækker af og beskadiger naturneglen.

Har du fået Building Base neglebånd, eller har hænderne ligget skævt i lampen, så der er buler steder der ikke skulle være, så fortvivl ikke, Building Base kan nemlig files i uden problemer. Du fjerner blot sticky layer og filer til. Skal der Gelpolish oven på efter filning anbefaler vi at hele overfladen buffes/files med maks. 180 grit og at komme et tyndt lag bond på før farve.

Hvordan bruges Building Base så?

Der er flere muligheder:

Brug den som base, her erstatter du Top & Base coat med Building Base (bruger samme fremgangsmåde).

Brug den som en bygge gele på enten natur negl eller over en kort tip/forlæng kort på skabelon).

Herunder er en step by step på en naturnegl, hvor du bygger ekstra styrke i. Samme fremgangsmåde som med tipper/skabelon, når de er sat på.

step41. Prep neglen i forhold til Magnetics teknikker og dehydrer grundigt. Du kan godt bruge Seal & Protect under Building Base for ekstra tilhæftning.

Læg et tyndt lag Gelpolish Bond eller Soft Bond Primer på neglen.

 

step62. Arbejd et tyndt lag Building Base ind i neglen (og hen over en evt. tip eller skabelon. Hærd i Twinlight i 30 sekunder eller 2 minutter i Uv-lampe.
step53. Læg et lidt tykkere lag på neglen, men hærd IKKE.

 

step74. Læg en “perle” omkring det normale APEX område og lad det flyde ud. Pas på det ikke render i neglebånd, eller der kommer for meget på, da det så kan give en varmereaktion.

TIP: Synes du det flyder for hurtigt ud? Så kan du hærde ved step 3, og i stedet med penslen arbejde din Building Base ud (se nederste billede).

Du kan også vende fingeren om (sørg for at den holdes lige ) og dermed udnytte tyngdekraften til at samle Building Base på midten af neglen. Tæl til 3-5 sekunder (afhænger af temperatur i rummet og på kundens fingre) og vend om og ind i lampen.

Hærd i Twinlight i 30 sekunder eller 2 minutter  i Uv-lampe, uanset hvilken af ovenstående metode du bruger.

 

step85. Her kan du se resultatet, Hvor den lille apex styrker neglen ekstra.

 

 

Building-Base-For-Gelpolish Hvis du synes Building Base er svær at styre hvis den skal fordele sig selv i det uhærdede lag i step 3, kan du sagtens hærde step 3 og så arbejde Building base perlen ud på neglen med penslen. Pas på med at arbejde for meget i den, den er selvudjævnende og får nemt bobler ved overforarbejdning.

Seal & Protect – hvad gør den reelt?

Seal & Protect er et patenteret negleforstærker system. Fordi det er patenteret kan vi garantere at det ikke er det samme som andre produkter på markedet.

IMG_3018Ud over at kunne forstærke naturneglen og mindske synlige skader, så kan det også bruges som ekstra add-on til dit foretrukne valg af neglesystem. I mange tilfælde ville du kunne bruge Seal & Protect under produkt, så du slipper for at file på neglen ved PREP. Det kræver dog at det ikke er problemnegle og at man følger anvisningen korrekt, især ved Gelpolish behandlinger er dette et hit. Derudover kan man, hvis man har virkelig problem negle, kombinere Seal & Protect med feks. Soft Bond primer og dermed mindske problemerne kraftigt.

Hvad gør Seal & Protect?
Seal & Protect trænger ned mellem lagene i dine negle og hærdes derefter, det betyder at keratinlagene bindes permanent* sammen, der hvor Seal & Protect påføres. Lidt groft sagt så kapsles de øverste lag ind i “plastic”, hvilket giver en god beskyttelse af naturneglen i forhold til rengøringsmidler, vand osv. Det forklarer også hvorfor produkter holder ekstra godt på Seal & Protect; når de øverste af neglens lag er påført en “plastic” der er forankret nede i lagene, skal der en del mere kraft til at ødelægge den binding, end den binding der opstår når produktet blot arbejdes ned i det øverste lag af neglen.

*Permanent i dette tilfælde betyder at der hvor Seal & Protect er påført, vil det ikke kunne fjernes igen, men neglen vokser selvfølgelig ud igen. Kan man ikke “fjerne” årsagerne til at neglen var svækket, vil den ny negl uden Seal & Protect med tiden svækkes igen, så det er en behandling der bør gentages.

Hvordan?
Der er en genial video her: Seal & Protect video som viser præcis hvad den gør og hvorfor.

Herunder vises fremgangsmåden ved en behandling af naturneglen.

IMG_62731. Afrens din og kundens hånden med Hand Cleanser og derefter neglene med Nail Cleanser.

IMG_62742. Skub først neglebåd tilbage og derefter skrabes neglen fri for overskydende “neglebånd”.

IMG_62803.Dehydrer neglen grundigt ved at skrubbe med Prep & Wipe.

IMG_62834. Påfør et TYNDT lag Seal & Protect på neglen og hærd 1,5 minut i Twinlight eller 2 minutter i Uv-lampen.

IMG_62865. Wipe overskydende af med en TØR wipe. Skal du bruge Seal & Protect som primer, så skrubber du med Finishing wipe eller Prep & Wipe og påfører kun 1. lag.
IMG_62886. Påfør et TYNDT lag Seal & Protect mere på neglen og hærd 1,5 minut i Twinlight eller 2 minutter i Uv-lampen.

IMG_62897. Wipe overskydende af med en TØR wipe.

IMG_62928. Påfør et TYNDT lag Seal & Protect på neglen igen og hærd 1,5 minut i Twinlight eller 2 minutter i Uv-lampen.

IMG_62939. Wipe overskydende af med en TØR wipe igen og vær sikker på du har fået alt sticky af.

IMG_629510. Nu er neglen usynligt forstærket og beskyttet mod vand, rengøringsmidler osv. Giv neglene og omgivelserne olie og nyd synet.

IMG_3018

Hvilket neglesystem skal jeg vælge?

Det er først vigtigt at slå fast at ALLE lovlige neglesystemer består af “ingredienser” fra samme familie, og man kan groft sagt sige at vi støber en plastic-negl på kunderne.

Der er derfor INGEN forskel på sundhed, sikkerhed og i princippet holdbarhed om du vælger Magnetics gele eller akryl system. Det er heller ikke mere sikkert for teknikeren at sidde med det ene eller det andet system.

Når der alligevel er forskel er det på grund af de egenskaber man kan tilføje systemerne i de forskellige faser. Ved akrylen skal egenskaberne tilføjes væsken og pulveret, og kræver at det kan fastholdes når det blandes, mens det ved gele kan “lægges i” blandingen og bevares deri.

Den forskel betyder at akrylen er lidt hårdere end geleen, ligesom geleen er lidt mere modstandsdygtig overfor vand og lidt mere fleksibel.

Overordnet set, så vil det være sådan at man ville kunne servicere 70-75% af kunderne med akryl og de sidste 25-30% vil opleve problemer, og omvendt. Det vil sige at man ikke kan undgå at møde kunder i salonen, der vil opleve lift og holdbarhedsproblemer med det ene system, mens det andet system ingen problemer giver.

Man vil også opleve nogle få, hvis negle (og muligvis livsstil) bare er af en type, der giver problemer med begge systemer. Her kan man langt hen ad vejen benytte primer, dobbelt prep osv. og mindske problemerne, men kan aldrig fjerne dem helt.

Magnetics Prestige akryl serie er en lækker meget finkornet akryl, der er relativ nem at arbejde med. Den hæfter ekstremt godt til neglen og man har en god arbejdstid med den (ønsker man hurtigere hærdetid, kan man bruge vores hurtigtørrende væske). Den er blød at file i, sammenlignet med andre mærker og der er et stort udvalg af pulvere til standard negle (her mens franske med både camouflage og klare pink) så man kan lave smukke holdbare negle til alle.

Magnetics Gele serie er meget bred, der er geleer der er hårde og nogle der er mere fleksible. Der er forskellige pink geleer, ligesom der også er camouflage geleer og selvfølgelig hvide og klare.

Fordi Magnetics  gele-linje er så bred og kan kombineres på forskellig vis, er det muligt skræddersy behandlingerne, så man kan undgå problemer, nemmere end med akrylen.

Men hvad skal jeg så vælge hvis jeg vil uddannes?

Vi synes man bør lære begge dele, på den måde kan man dække stort set alle kunders behov, og vi har muligheden for at tage en upgrade i det andet system, billigere end basis-kurset.

Som hovedregel anbefaler vi dog at starte med geleen, simpelthen fordi der er “mindre” at koncentrere sig om end der er med akrylen. Mix ratio spiller stor rolle i akryl-systemet og man har “kun” 1,5 minut, før man ikke længere kan bevæge akrylen. Geleen derimod har “indbygget” korrekt mix-ratio og man kan arbejde med den så længe man vil. Vi oplever hurtigere og flere succesoplevelser hos dem, der starter med gele.

Lovgivning – hvorfor skal jeg tænke over det?

Lovgivning er for de fleste en “pain in the a..” og ikke noget man gider beskæftige sig med. “Det kommer jo ikke mig ved, jeg laver jo kun negle og køber kun produkter i Danmark” – hører jeg ofte folk forklare.

Skal vi agere politi?? Tjaa som I vil kunne læse længere nede, så er der ingen myndigheder, der gør det, så det er nødvendigt at vi kæmper for retten til at kunne stole på hvad distributørerne siger om det de sælger. Men det vigtigste er egentlig ikke om vi skal anmelde hinanden eller ej, det vigtigste er at vi kan stole på at det vi får fortalt af distributørerne er sandt, så man kan tage et bevidst valg.

Nogen vil være helt ligeglade med om de produkter de bruger er sundhedsskadelige at sidde med, nogen vil ikke risikere noget, men uanset så er lovgivningen lavet således at vi undgår at blive syge af vores arbejde, men det er kun hvis loven overholdes. Så hos Magnetic tror vi på det bevidste valg, for os må du sidde med alt den ulovlige kemi du har lyst til, hvis bare det er et bevidst valg du tager, og du er klar over risikoen. Husk dine kunder så skal kunne tage et valg også.

Når vi skal kontrollere om alt er korrekt, skal vi tjekke på CosIng om alle ingredienser er tilladte, er de ikke nævnt eller nævnt som forbudte, ja så er produktet ikke lovligt.

Følgende er skrevet ud fra hvad Magnetic Nail Design Danmark er blevet oplyst er gældende for vores branche af bla. en jurist fra Miljøministeriet, dette stemmer også overens med de regler Magnetic I Holland opererer med. Vi kan ikke tage ansvar for, hvis folk er oplyst anderledes andre steder, så længe man har det på skrift, så må man følge de regler man får oplyst.

Der er flere grunde til at kende lovgivningen, dels så er man som tekniker ansvarlig for om de produkter man sidder med er lovlige. Det betyder at kommer der kontrol eller meldes man og produkterne ikke er ok, så ER det DIG som tekniker, der står med ansvaret. DU er nemlig ikke slutbruger, det er dine kunder. I lovgivningen står bla. at kan man påvirke produktet kemisk eller tilsætter man ingredienser til produktet, så er man en del af produktionskæden og dermed har man et ansvar for at alt er ok. Dette er bekræftet af juristen, men er til stor debat i branchen.

Når det er sagt så er der mange, der skriver de sælger godkendte produkter. Det er vigtigt at vide at der FINDES IKKE godkendte produkter, læs her paragraf 1: http://mst.dk/groenne-tips/din-personlige-pleje/faelles-baggrund/eu-regler-om-kosmetik/ Det er udelukkende producenten, distributøren og dig, der har ansvaret for om det er lovligt.

Vi har i Danmark frihed under eget ansvar, hvilket betyder at det groft sagt er op til os selv om vi “vil” overholde loven eller ej. Når man begynder at sælge/producere negleprodukter (og kosmetik) er der ingen, der tjekker op på om det er lovlige produkter. Ligeledes er det kun hvis man anmelder et produkt at det bliver tjekket og en enkelt anmeldelse er ikke nok, der skal flere til. Kommer der så en inspektør, så er det meget sjældent at de tjekker andet end det pågældende anmeldte produkt, ligesom firmaerne på forhånd varsles besøg. Det betyder desværre at firmaet i princippet kan skjule dele af deres varelager, ligesom en godkendelse af et enkelt produkt ikke er ensbetydende med at alt er ok.

Mange vil heller ikke udlevere oplysninger, det er uvist om man har krav på oplysninger FØR man indkøber produktet, men som man kan læse i paragraf 5: http://mst.dk/groenne-tips/din-personlige-pleje/faelles-baggrund/eu-regler-om-kosmetik/ så skal distributøren/producenten altså give oplysninger.

Negleprodukter er i store træk inde under kosmetik-lovgivningen, der omhandler alt, der ændrer udseende på neglen.  Det betyder også at glimmer osv. hører under kosmetiklovgivningen, da det kan lægges i produktet og derved komme i kontakt med naturneglen, så også glimmer skal der ingredienser på, oplyser juristen.

Når vi blander vores produkter, så skal vi i princippet angive det som nyt produkt. Juristen gik så langt som at anbefale os, kun at benytte produkter, der indeholdt glimmer og glitter og altså ikke selv blande af samme årsag. Men sagde samtidig at hvis producenten gav grønt lys for at man kunne blande, så var det ok. Hobbyglimmer osv er ikke lovligt at bruge.

Kan vi så blande løs? Nej ikke helt, for det første så skal glimmeret jo så være kosmetisk deklareret (der er undtagelser i forhold til mærkning, men det skal være sikkerhedsvurderet før det kommer på markedet, ligesom du skal kunne indhente oplysninger om det) og producenten skal kunne sige at det må blandes i produkterne.

I forhold til feks, akryl negle, så er det igen et problem at blande en væske fra et mærke med væske fra et andet. Akrylpulveret produceres ved at akrylvæsken hældes i store centrifuger og slynges så hurtigt rundt, at det begynder at samle sig i pulver. Derfor vil væske og pulver i samme mærke være som et puslespil, der passer sammen. De egenskaber pulveret og væsken har, tilføjes inden centrifugen og alt efter hvordan feks. Magnetic ønsker deres akryl “opfører” sig, vil en blanding med en anden væske kunne være problematisk og i princippet ulovlig. Det skal dog bemærkes at blander man lovlige produkter BØR der ikke være en sundhedsrisiko, men mere en holdbarhedsrisiko.

Det samme gælder for gele, der er sammensat meget komplekst. Hos Magnetic har de forskellige geleer, forskellige kemiske egenskaber og derfor anbefales ikke at blande de enkelte geleer sammen. Man kan derimod uden risiko lægge dem oven på hinanden, så længe lagene er fuldt hærdede, sker der ikke en kemisk reaktion, der kan give andre problemer end eventuelle holdbarhedsproblemer. I hovedtræk sker der intet ved at lægge Magnetics forskellige geleer i lag, men der er alligevel situationer, hvor det kan give problemer. Der vil komme indlæg, der beskriver geleerne indgående.

Det skal nævnes at alle pigmenter, glittere osv. hos Magnetic selvfølgelig kan blandes i både akryl og gele produkter uden risiko.

Så for Magnetic Nail Design Danmarks skyld kan du sidde med lige de produkter DU har lyst til, lovlige eller ikke lovlige, bare det er et bevidst valg. Vi synes ikke det er ok at du pludselig en dag opdager at dine produkter faktisk ikke er lovlige, ligesom vi synes at dine kunder bør have muligheden for at vide om der er en risiko ved de produkter DU bruger i din salon.

Loven er ikke til for at forhindre lækre farver, glimmere og andre negleprodukter vi ser i udlandet, i at komme til DK/EU, loven er lavet fordi der er en helbredsmæssig risiko ved de produkter. Det er naivt at tro at fordi det feks er tilladt i Kina eller USA, så er det sikkert at bruge, vi ser gang på gang produkter der tages fra markedet pga. skadeligt indhold.

For at få alvoren slået fast kan vi fortælle følgende historie: I 2016 blev vi ringet op af en af vores brugere. Hun havde haft en kvinde inde til en opfyldning af negle, lavet et andet sted. Hun havde under affilningen følt sig lidt skidt tilpas, og havde i den forbindelse været så kvik at indsamle filestøv og sende ind til inspektion. Hun bliver efter ganske ganske kort tid ringet op og for fortalt at hun skal til læge omgående, idet der var stoffer i negleproduktet, der var så giftige at hun reelt risikerede at være forgiftet og i fare!

Så kære venner derude, uanset mærke, undersøg jeres produkter, undersøg firmaerne og pas på jer selv.

Vi kan i øvrigt med stolthed tilføje at vi siden Karen Hasager overtog distributionen og begyndte at opfordre til at undersøge firmaerne, har flere forskellige undersøgt os i alle ender og ingen har kunnet finde noget ulovligt, tværtimod. Det er vi stolte af!

Hvordan bruges Gelpolish fra Magnetic

Velkommen til en gennemgang af hvordan Magnetics Gelpolish fungerer.

Med Magnetics Gelpolish kan dine kunder få en holdbar farve på neglene, derudover findes masser af add-ons der kan øge holdbarheden på “problemnegle” og derudover formindske skader på naturneglen (skader laves af teknikeren eller kunden, ikke produktet).

En af de mange spørgsmål jeg får ang. vores gelpolish er om de er allergivenlige, og dertil kan jeg kun svare at der er brugt ingredienser, der er fuldt lovlige i forhold til kosmetik-lovgivningen og specielt udvalgt til at skabe et så sikkert produkt som muligt! Du lærer på vores kurser at benytte produktet således at alt allergi kan undgås, MEN der findes ikke “allergivenlige” negleprodukter i min verden. Alle de ingredienser, der behøves for at lave et negleprodukt, kan alle uden undtagelse give allergi. Det er helt korrekt at nogle ingredienser giver hurtigere allergi end andre, men de ingredienser Magnetic bruger er de mest sikre og gennemprøvede.

Desværre er nogle af de “sikre” ingredienser også kommet i stormvejr i pressen og negleverdenen, for INGEN negleprodukter må komme på huden, dette er uden undtagelse, men netop fordi der har været solgt produkter med feks. HEMA i til ikke professionelle, der ikke har anet noget om sikkerhed, så er det blevet en meget udskældt ingrediens, fordi der opstod en masse tilfælde af allergi.

HEMA giver KUN 2-3% højere risiko for allergi end andre ingredienser, der benyttes og HEMA er kendt i mange andre brancher og langtidsvirkningen er derfor kendt. Så trods den lille øgede risiko har Magnetic valgt at bruge HEMA i visse produkter, herunder Gelpolish, men kun i mindre mængder og kun fordi DE ikke har været trygge ved alternativerne.

Det ovenstående forklarer også hvorfor nogle firmaer kan kalde deres produkter allergivenlige, det gælder blot om at have en ingrediens, der mindre sandsynligt giver allergi end et andet mærke også selvom sandsynligheden kun er minus et par procent.

Som beskrevet gælder det for alle negleprodukter at de kan give allergi, men alle LOVLIGE produkter er der mere eller mindre samme risiko eller sikkerhed ved. Allergien, der kan opstå er kontaktallergi, det vil sige at det KUN er ved en længerevarende overeksponering på mindst 4 måneder (ved nogle kan der gå flere år, før der kommer en reaktion) at der først opstår irritation og fortsættes overeksponeringen, så udvikles allergi.

For Magnetic gælder det om at kunden skal føle sig tryg og kende kemien i produkterne, derfor er allergivenlig ikke et ord de vil bruge om nogle af deres produkter. Det kan give en falsk tryghed, så man ikke som tekniker passer på kunden eller en selv. Så vi lærer jer at bruge produkterne korrekt, at arbejde sikkert så allergien kan undgås 100%.

Når man lægger Gelpolish, kommer kunderne igen for enten at få taget helt af eller nyt på.

Aftagning foregår enten ved at opløse i acetone eller file af. Som hovedregel er produktet lavet til at sidde fast i op til 14 dage, men de fleste oplever en holdbarhed langt ud over dette, derfor kan det være sværere at opløse Gelpolishen i acetone, jo ældre den bliver.

Opløsning i acetone: Man skal i sådan et tilfælde have fjernet alt uv-topcoat og når man har haft neglen i acetone (vi anbefaler at pakke ind i sølvpapir og vat eller Gelpolish wraps) være opmærksom på at det ikke flager af, men skal skrabes forsigtigt af. Herefter kan neglen forsigtigt buffes for de sidste rester. Det er hårdt for huden og neglen at man opløser det i acetone, og vores system kræver ikke at der kommer helt nyt produkt på på, det kan godt genopfyldes, men muligheden for at opløse det, er der.

Affilning: Dette er klart den metode vi anbefaler, dels er det hurtigere og dels er det i vores øjne en sikrere metode i forhold til at undgå udtørring af huden (når huden udtørres svækkes den og indtil den er hydreret igen, vil der lettere kunne ske en overeksponering med produkterne, fordi huden ikke kan beskytte så godt udtørret). Det kræver selvfølgelig at man har styr på at file, men man behøver ikke file alt af til en opfyldning med Gelpolish, blot farven (skal der mørkere farve på behøves kun at mattere samt file spidsen og kanten rundt tynd). Man kan vælge at benytte 2 lag base eller vores Building Base og på den måde sikre at man ikke rammer naturneglen.

Når vi snakker “basis” gelpolish system snakker vi på naturneglen eller kunstig negl og en enkelt farve. Her er fremgangsmåden følgende:

På naturneglen:

  1. Prep neglen
  2. Gelpolish bond – tyndt lag på alle negle
  3. Top & base – tyndt lag på alle negle – hærd 30 sekunder i Twinlight eller 2 minutter i UV-lampen.
  4. Farve efter eget valg – hærd 30 sekunder i Twinlight eller 2 minutter i UV-lampen.
  5. Gentag 4. hvis nødvendigt*.
  6. Afslut med en topcoat efter eget valg. Magnetic har mange forskellige topcoats, der kan bruges.

På kunstig negl:

  1. Afslut neglen med maks 180 grit buffer. Sørg for at neglen er HELT jævn, da ujævnheder kan ses tydeligt gennem lyse farver især .
  2. Gelpolish bond – tyndt lag på alle negle
  3. Farve efter eget valg – hærd 30 sekunder i Twinlight eller 2 minutter i UV-lampen.
  4. Gentag 4. hvis nødvendigt*.
  5. Afslut med en topcoat efter eget valg. Magnetic har mange forskellige topcoats, der kan bruges.

Der findes som beskrevet mange topcoats og tilbehør til vores Gelpolish system, som du kan læse om i andre kommende indlæg.