Hvordan har DU det med airbrush? Jeg hører tit at det er “snyd” “besværligt” “kun for dem der ikke kan tegne” osv.

Jeg har selv i mange år været skeptisk, især fordi det var SÅ besværligt, kompressoren var stor, malingen træls og man skulle hele tiden gøre det rent. Jeg gad ikke til sidst, det var hurtigere for mig at håndmale, ligesom det var svært at finde kosmetisk maling, jeg lovligt måtte bruge i salonen.

Det var indtil Magnetic indgik et samarbejde med Airnails. Airnails er et russisk firma, der har udviklet pistol, kompressor, maling og stencils til at passe sammen. Deres maling er kosmetisk og giftfri, så man behøver ikke engang udsugning til den (at vi så behøver den til resten af vores ting er en anden snak).

Så det var de første ting jeg faldt for, og da kompressoren så var lille og lækker, rengøringen simpel, ja så faldt jeg for det. Normalt sad jeg med børster, pensler osv for at rengøre, her kan jeg nøjes med at gå videre til næste farve, eller lige skylle gennem med vand. Først når dagen er omme (eller efter vores pearl farver) skal jeg lige lave en lidt grundigere rengøring, men i forhold til andre systemer jeg har prøvet, så er det nærmest ingenting.

Er det så snyd? Nej, der er præcis lige så meget teknik bag airbrush som håndmaling, som håndmaling kan man vælge den lette løsning, eller lave svære designs.

I denne step by step har jeg valgt den lettere løsning.

Jeg har simpelthen startet med at lave et fade på vores Gelpolish, allerede det synes jeg det så fantastisk ud, så det får i lige et billede af. Man kan jo sagtens lave et fade og så enten mat eller blank top, jeg har taget et billede med mat.

 

Herefter følger step by step:

  1. Sæt Deep French skabelon på i den bredde, der passer til neglen.

2. Jeg klippede i kanten af Deep French (i det overskydende) og fik dermed nogle lige “streger” jeg kunne bruge. Alt efter hvordan du ønsker “korsettet” sætter du stregen på.

3. Jeg tager et net (fra level 2) eller noget tyl (det er lidt stivere og sværere at styre) og sætter over. Det er vigtigt at du ikke kan flytte på nettet. Så jeg har sat det fast med en gele-klemme. På en “levende finger” sæter jeg klemmen nedenunder.

 

4.  Med den hvide Airbrush maling sprayer jeg let på hele området. Du kan lege med hvor tykt du ønsker det, bare du husker at bruge den rigtige teknik, så malingen ikke krakelerer.

5. Med Master Paint White og Master Detailer, håndmaler jeg de sidste detaljer. Og dækker med en Top Coat, der kan bruges over airbrush.

 

Og Voila lækre frække negle til sommer (eller vinter) 🙂