Påske – og laveste fællesnævner

Først håber jeg alle har haft en fantastisk påske, med masser af afslapning og hygge!

Langfredag havde vi 3d gele kursus, super hyggeligt med masser af dejlige piger:

 

Og så vil jeg da lige vise min nye yndlingsform på neglene Elegance Shape, den er at finde på mine negle fremover 😀

Og så til det lidt mere seriøse, den laveste fællesnævner, hvad er det og hvorfor skal vi tænke på det?

Jo laveste fællesnævner er i denne sammenhæng (negle og uddannelse) den mindst uddannede person man kan være eller det mindste “nogen/noget” man kan være (kan man ikke lave mad, så er man den laveste fællesnævne for kokke). Det er ikke negativt ladet, vi er alle startet et sted, men for at forklare betydningen af ordet i det næste jeg skriver.

Der er nemlig mange sider “derude i cyberspace” (velkommen til 1980 sprogbrug) der fortæller, viser og forklarer om ting indenfor negle. Ud over at der desværre jo ikke er nogen begrænsning på hvad du må vise og ingen der kontrollerer om tingene er korrekte. Så er der også det lille twist, at man ingen mulighed har for at kontrollere hvordan folk opfatter tingene bag skærmene. Og der er ingen grænser for HVEM der kan søge, så selv piger ned til måske 8 år, kan fremsøge denne information.

For at komme med et eksempel: neglebidere! Neglebidere findes i forskellige udgaver, nogle bider blot fri kant af, nogle bider alt af, nogle bider huden og nogles negle/hud provokeres mere end andres. Når man har været i branchen i mange år, så lærer man at skelne mellem dem, og lærer hvad der er bedst at gøre og hvad man kan gøre. Men sidder du som helt grøn tekniker i din nye klinik/hjemme i stuen og har din første neglebider, så gælder det om at få succes-oplevelser, og her kommer laveste fællesnævner ind, ikke fordi DU er den laveste fællesnævner, men i dette tilfælde så er det behandlingen. Så kan det ikke nytte at en tekniker, der har været i branchen i mange år, fortæller dig at du bare kan bygge ud på huden, eller bygge negle med forlængelser på 100-200% af naturneglen, for sandsynligheden for at det vil lykkedes er meget lille.

Hos Magnetic starter man med tommelfingerregler, der giver DIG mulighed for at vokse med opgaven. Feks. så laver man kun meget kort forlængelse, fordi erfaring viser, at det er de færreste der bider negle, der kan håndtere lange negle. Vi anbefaler at man kommer ind 1 gang om ugen, fordi neglene ofte vil vokse hurtigere og som grøn tekniker, er man stadig i en læringsproces omkring forberedelse og struktur og måske evt. mixratio. Vi anbefaler tipper frem for skabelon, da skabelon er svær at få korrekt på nedbidte negle.

Dette er baseret på at den info vi giver, skal kunne “bruges” af helt nye teknikere også, så ja man kan godt få vildt lange negle til at holde på en neglebider, og ja man kan bruge skabeloner og ja nogen kan starte med at komme med helt normale intervaller, men det ville være for svært og endda kunne give risiko for kunden, hvis man som grøn tekniker ikke fulgte disse retningslinjer.

Så derfor vil man ofte og FORHÅBENTLIGT opdage at veluddannede personer (og det gælder indenfor alle fag) kan give noget der ligner modstridende forklaringer, eller fraråde noget kraftigt, men efter en diskussion skrive at det kan man godt. Det er bare ikke modstridende, det er blot baseret på erfaringsgrundlag og er dermed mere brugbart end feks. youtube, der feks. viser at du bare rask væk smider produkt på huden, når du har med neglebidere at gøre.

Jeg synes det er vigtigt at skelne mellem om man står i en undervisningssituation og kender baggrund og erfaring, eller om jeg svarer opslag på facebook. Ellers er jeg ansvarlig for de fejl der laves, hvis jeg uden filter skriver alt hvad JEG har erfaring til at gøre, på kunder jeg har kendt i mange år.

Problemet kommer så når mennesker begynder at tolke tingene som den eneste sandhed. Vi har nogle retningslinjer vi skal overholder, herunder lovgivning, det kan ikke ændres ved, men der ER ting man kan eksperimentere med, eller gøre uden det er “hul i hovedet forkert” HVIS man ved hvad man gør, altså skal du have 100% styr på din kemi, fysik, produktkendskab og strukturen i neglen, ligesom du skal kende naturneglen til bunds.

Man ser også negle, der lægges ud, hvor der spørges ind til om apex er korrekt, eller lower arch eller eller… folk svarer rask væk, men ingen spørger om HVAD personen prøver at lave, og hvad hun vil opnå. Der er stor forskel på at lave negle, der “plejer at holde ok” eller lave korrekt strukturerede negle man er sikker på holder og endda om man laver en bestemt form. For opbygningen kan godt svinge og “berømtheder” har udgivet bøger om hvordan det “skal” være uden at skele til almindelig arkitektur, betyder det at det er forkert? njaaa egentlig ikke, hvis det holder og man selv synes det ser pænt ud, så kan man jo gøre præcis hvad man vil, i hele branchen er der jo ikke en ensrettet facitliste. Bare man ikke går på kompromis med lovgivning, naturneglens sundhed og din eller kundens sikkerhed, så kan man gøre alt man vil.

Hos Magnetic er vi lidt mere videnskabelige, her udregnes nøje forhold mellem apex, lower arch, upper arch, c-kurve osv for at sikre den bedste holdbarhed i de forskellige former.

En af de ting i nyere tid jeg feks. har oplevet, er at Russian Manicure og E-manicure er blevet udskældt meget på nettet og nogle er blevet så fanatiske at det bare er “NEJ NEJ OG ATTER NEJ” uden at have undersøgt om der findes sikre metoder. For det gør der, men der findes også mange mange mange derude, der er ligeglade med at lære en sikker metode, og der findes mange, der eksperimenterer uden at være uddannet i det og med store skader til følge. Så jeg forstår til fulde at man kan gå ind og vælge laveste fællesnævner og helt sige nej, men det er også synd fordi det netop kan forhindre folk i at lære en fin metode, der ikke er skadelig, fordi de nu er blevet fanatikere i stedet for.

E-manicure er blevet udskældt af grunde, der er helt legale, man skal ikke skade neglebånd eller fjerne levende væv.  Men hvad de fanatiske modstandere glemmer, er at det med SIKRE metoder, svarer til en fodbehandling, og det er både sikkert og endda statsgodkendt. Vi gøre ikke mere end hvad en fodterapeut gør, og ingen går ind og skælder dem ud for at ødelægge noget (eller det kan de gøre, men en der er korrekt uddannet gør det ikke) Vi er endda ikke mere invasive end man selv kan være med en fil eller blot en tur i haven, så alt er et spørgsmål om rette metode og rette redskaber.

Jeg er også så gammel i branchen at jeg kan huske da selve El-filen kom frem, uha den blev også skældt ud, og med rette, der blev set voldsomme skader, men da man fandt ud  af at udvikle de rette bits, det rette elfile og uddannelse, så blev det et anerkendt redskab. Men vi ser stadig elfile på ebay og andre steder, der aldrig bør komme i nærheden af hverken produkt eller naturnegl, men som rask væk sælges sådan. Så her kan jeg også forstå at der er nogle der holde fast i INGEN EL-FIL, men igen er det vigtigt at skelne, med uddannelse, så du både lærer at file ergonomisk korrekt og blot at bruge filen, er der ingen risiko, men køber du en billig elfil og bare går i gang, ja så er der altså en risiko.

Med alt er det så nemt at pege fingre og skælde ud, men man skal huske hvem der egentlig forårsager skaden, indenfor de produkter, der er lovlige, kan vi roligt sige “it’s the fool, not the tool” Altså er det teknikeren eller kunden, der kan skade neglene, hverken produkter eller værktøj kan.

Så husk derude at sandheden har variationer, ikke i kemi, fysik og lovgivning, men i den praktiske udførelse.