Hvad kom først… hønen eller ægget?

Ja uanset hvad der er svaret (ok ægget gjorde da dinosauerne også lagde æg) så kan man snakke om i hvilke situationer det er relevant.

Jeg hører nemlig ofte at noget “er det bedste – for det kom først” Det er jeg ikke enig i, jeg mener heller ikke at det, der kommer først, er “skidt” eller at det ikke kan være det sidst ankomne, der er “dårligere”.

De eneste gange det er relevant at komme først er vel i feks. konkurrencer hvor man decideret går efter placering.

I forhold til produkter, så er vi vel enige om (ja jeg er hvertfald) at det er SUBJEKTIVT om et produkt er godt eller ej, ligesom det er subjektivt om man kan lide sild og snaps. (Bare produktet overholder lovgivningen).

Når firmaerne laver nye produkter, så er de produkter ofte skabt af ideen fra noget andet, men hovedpointen er at produkterne ofte på ide-basis og laboratoriebasis skabes flere år før vi ser dem på markedet. Så de produkter vi ser, der ligner hinanden, betyder ikke nødvendigvis at det ene er en kopi, eller at den første er mere original end de andre.

Ideerne kommer jo fra JER kunder, så selvfølgelig vil firmaerne få ens ideer, det er blot udførslen, ingredienserne og egenskaberne i produkterne, der kan være forskellige.

Noget jeg er stolt af ved Magetic er at de ting de kommer med ofte er helt anderledes end andre lignende ideer på markedet. Feks fik de patenteret Seal & Protect fordi det er et unikt produkt, men der findes jo stadig andre produkter, der ide-mæssigt ligner, det er bare ikke det samme og firmaerne har valgt at lave det produkt, de hver især synes er bedst.

Derudover så er der produkter med stor hype på markedet Magnetic ikke får i sortiment, dette skyldes at Magnetic ikke kan finde de pågældende produkter/ingredienser lovligt, så vil de hellere miste de penge. Det må ikke misforstås sådan at alle de produkter vi IKKE har,  ikke er lovlige. Jeg har dog mere end en gang set produkter, der sælges som lovlige, men langt fra er det. Så som altid, TJEK nu jeres produkter, og tjek lovgivningen. Forhandlerens ord er ikke nok, (i princippet heller ikke selvom det er fra Magnetic da man bare BØR tjekke produkter), alle bør gøre det til en vane at tjekke alle deres produkter.

Så er der de ting, der kommer i sortiment lidt senere. Selvfølgelig er der ting, som ikke tager flere år at producere (herunder glimmer og pigmenter) men Magnetic kan stadig være senere ude, dette skyldes fra DERES side at de vil have 100% sikkerhed for at produktet er lovligt og udarbejdet “safety assesment” samt diverse papirer, før det sendes ud. Og det tager tid!

Det samme selvfølgelig med de produkter, der tager tid at producere, som gele, akryl osv. Når Magnetic får en ide, spotter en trend/et krav/et ønske, så starter de med at snakke om hvilke egenskaber, de ønsker dette produkt skal have, derefter laver de opskriften. Så sendes det til deres kemiske “vagthund” hun kan bygge molekylet i de “klodser, vi måske husker fra fysik og kemi” og herefter kan hun sige go eller no go til produktet. Derefter skal det produceres, og sikkerhedstjekkes igen. Så skal det bestå flere forskellige tests, der tager halve og hele år at udføre, før det når ud til DIG som forbruger.

Så skal vi ikke smide det der “det kom først” væk, og i stedet se på HVORFOR firmaet ønsker produktet som de gør, man kan jo altid spørge forhandleren om hvad egenskaberne er og så står det jo frit for at elske præcis det produkt man falder for. Hvis de egenskaber produktet har er det man søger, så er navnet/firmaet vel ligegyldigt, hvis blot produktet er lovligt.

Jeg er jo personligt vild med alt Magnetic kommer med, jeg er vild med at de går så meget op i vores sikkerhed og så er jeg også en smule vild med at de ikke er bange for at komme senere med produkter eller slet ikke at komme med produkter, for at sikre at alt er ok. Det betyder jo ikke, at det ikke er sjovt at komme først med noget, og det gør Magnetic også nogle gange, men for mig er det vigtigere med et gennemprøvet produkt, og det VED jeg de kommer med (jeg kan ikke udtale mig om hvad andre firmaer gør, så igen er det ikke fordi dem der er først ikke er ok, og igen det er let at tjekke på Cosing: læs evt her)

Som jeg siger “Jeg siger ikke Magnetic er det bedste fordi jeg sælger det – Jeg sælger det fordi jeg synes det er det bedste”