Er der nogen hjemme?

Jeg har været lidt væk her fra bloggen, dels pga sygdom, dels pga min tur til Holland, hvor jeg skulle lave fantasy negle, som skulle byde folk velkommen til det store arrangement  Magnetic Nailtalk live & Friens.

Før jeg viser billeder og videoer, vil jeg beskrive hvad arrangementet var, for jeg kan godt lide ideen og tankerne bag. Som så mange andre professionelle firmaer kan Magnetic mærke ,at negleverdenen har ændret sig. Mange messer er blevet et sted man besøger for kun at købe og ikke som i “gamle dage” hvor man kunne bruge timevis på at kigge på, at der blev demonstreret nailart, negle, teknik.

Så i stedet for havde de valgt at leje en hal og invitere andre mærker, de synes var seriøse, for at lave et par dage, hvor man kunne fordybe sig på en helt anden måde. Der var workshops løbende, ligesom der sad mange piger og demonstrerede deres evner i alle stande.

Det var fedt og endnu mere fedt at der, som sædvanlig ingen snobberi var mellem mærkerne. Nogle gange ved jeg ikke hvor de ideer kommer, at nogle mærker er snobbede. Jeg tror det kan komme af at man opfatter reklame forkert, eller rådgivning forkert eller endda at man opfatter os, som snobbede, fordi vi forventer at man KUN arbejder med Magnetic på basis-kurser selvom vi glad og gerne har andre mærker med på vores kurser.  Men jeg ved det som sagt ikke, jeg ved blot at jeg personligt ikke synes mere eller mindre godt om en person, blot fordi hun foretrækker et andet mærke end mig selv 🙂

Men nok om det, som sagt var eventet i høj grad omkring deling af viden og jeg gik ofte ture med min model, hvor vi også slog et slag rundt om hos de andre mærker for at se hvad de lavede af demonstrationer, og alle steder var der store smil og glade ansigter! Så fedt.

Jeg kom intetanende ned og så hvilken smuk skærm de havde lavet som baggrund til min model:

Bare for de negle jeg lavede!!! Jeg synes det var SÅ fedt.

Jeg sminker jo selv mine modeller og normalt ordner jeg også kostume, men kostumet var i dette tilfælde lejet i Holland, dog havde jeg set billeder, så jeg vidste det passede.

Min model og jeg:

Det var hamrende hyggeligt og modellen var enormt sød, det var grænseoverskridende at stå og skulle “kalde” på de mennesker, der kom forbi, for at de skulle se MIT arbejde. Jeg tænkte dog på det som et job og hjalp folk med at få taget billeder. Forhåbentlig har mange hashtagget med ntlevent eller Nail Talk live event, så man kan se hvordan der blev taget billeder.

Folk var nysgerrige og synes det var spændende at se, ligesom der blev kommenteret på, at der desværre var færre og færre deltager i fantasy-genren. Her kunne jeg prale med at vi i Danmark faktisk er på vej op i deltagerantal, det var fedt at fortælle!

Vi gik jo rundt blandt folk, så jeg valgte at modellen skulle gå i forsvars-stilling, eller hvad vi skal kalde det 😀 Hun skulle gå med hænderne tæt på kroppen, så ingen gik ind i neglene. Og det lykkedes, der er kun gået ganske ganske lidt i stykker.

Her er stillingen:

Godt greb ikke?

Herunder er den livevideo jeg lavede den første dag, før der var åben:

 

Og så var der en sød pige, der tog en film 😀 dejligt at møde mange 3d entusiaster også <3 Det er af den ene hånd, men noget tættere på end jeg selv fik fat i 🙂

Ellers vil jeg slå et slag for facebook siden, hvor jeg laver en del live lige pt. Facebook side Magnetic

Og spørgetimen live, hvor jeg går live med lidt mere dybdegående emner!