Bevæggrunde, personlige præferencer og lyserøde briller

ADVARSEL langt indlæg, men med step by step billeder nederst 😉

For nyligt da jeg underviste, blev jeg inspireret til dette indlæg. Jeg starter med en disclaimer og en bøn (selv jeg ville ønske det ikke var nødvendigt): Kære jer fra andre mærker, jeg skriver intet mellem linierne og selvfølgelig kan jeg kun være positiv indstillet overfor mit mærke, da jeg ikke ville sælge det, hvis jeg ikke var. Så tag de LYSERØDE briller på og lad være med at læse hver linje, som et skjult forsøg på at være negativ overfor andre mærker. Det er ikke intentionen.

Har du nogen sinde set en, der ligner dig på en prik? Nej vel? – ikke engang som enægget tvilling ligner man hinanden 100%. Helt så forskellige er produkterne i negleverdenen selvfølgelig ikke, der kan man mere beskrive det som at nogle har blå øjne, nogle grønne, nogle brune fælles for dem er den overordnede “menneske-kategori” og at de har øjne.

For jeg oplever ikke kun hos mig, men også andre steder at høre (eller nærmere ser man det pludselig på facebook) at XXX er noget skidt, det holder ikke og så videre. I den forbindelse tænker jeg bla:

Der findes selvfølgelig forskel på produkterne. Den måde man kan kombinere ingredienser, giver ufattelig mange forskellige egenskaber. Nogle gange vægter firmaerne én ingrediens frem for en anden af en grund. Nogle firmaer vælger ulovlige ingredienser fordi dette kan give en ekstrem holdbarhed (kendes fra MMA i akrylvæsken) til gengæld er det voldsomt allergifremkaldende og naturneglen skal ødelægges før det kan sidde fast, ligesom det er naturneglen, der giver efter ved uheld.

I den forbindelse understreger jeg at jeg på ingen måde kan stå inde for ulovlige produkter, men det er DIG som tekniker, der skal undersøge om de er lovlige, hvilket jeg synes man skylder sine kunder og sit helbred. Om de er lovlige eller ej, er ikke altid kun papirarbejde, det kan være ingredienser, der er voldsomt allergifremkaldende eller endda kræftfremkaldende. I sidste ende er det din beslutning, dette er blot min mening.

Tilbage til produkterne, her kan man opleve forskellige ting, arbejdsmetode kan være anderledes, hærdning kan være forskellig (hvilket bølgelængde og uv-output), holdbarhed kan være forskellig og ikke mindst prisen. 

De firmaer der sælger produkter, har muligvis (det har Magnetic hvertfald) altid en forklaring på hvorfor produkterne er som de er. For som tidligere beskrevet er en gele ikke bare en gele, fordi den ligner. Egenskaberne er forskellige, alt efter ingredienser og jo mere specialiserede, jo dyrere er de ofte.

Det betyder ikke nødvendigvis at jo dyrere jo bedre, men blot jo dyrere jo mere velegnet til andre formål og måske mere vanskelige tilfælde.

Feks. i vores gele serie er der forskellige geleer, hver gele har en egenskab, som er ønsket i den gele, fordi det giver et slutprodukt, som er velegnet til specifikke ting. Mange gange tænker man som forbruger, at man bare kan komme det hele i en skål og få alle egenskaber, men det er slet ikke muligt, da nogle ingredienser ikke er kompatible med andre.

Lad mig give et eksempel, Powergel er vores nyeste skud på stammen. Det er trods arbejdsmetoden 100% gele, det er derfor ikke en hybrid, men den opfører sig som sådan. Dette er fordi de egenskabe en hybrid har (både gode og dårlige) ikke er det Magnetic ønskede. Omvendt går jeg ud fra at dem der laver hybrid ikke ønskede de egenskaber Magentic har fremelsket i Powergelen. 

Er den ene bedre end den anden? Det er jo en helt personlig præference, jeg elsker at Powergel er velegnet til alle negle, den er fleksibel og samtidig hård og så er den en lækker konsistens og kan bruges til alle shapes og alt du kan forestille dig. Den har fordi den er 100% gele ikke samme blanding af akrylpulver i, og derfor har den en varmeudvikling, som nogle af de andre ikke har (kan jeg forstå hos andre brugere). At man så kan komme Powergel i køleskabet og derved får minimal varmeudvikling, samt hårdere konsistens, så den passer til andres præferencer er bare et plus. Samtidig er de monomers, der er i geleen ikke aktive og dermed er den endnu mindre allergifremkaldende end andre geleer (også af vores egne)

Jeg ved at Magnetic ikke fandt de ovenstående egenskaber i de hybrider, de lavede og testede, og gik derfor fra ideen. Men jeg ved også at for nogen vil de ikke gide varmeudviklingen, eller den blødere konsistens eller? (jeg har ikke arbejdet med andre hybrider, så derfor kan jeg selvfølgelig ikke nævne de fordele der har fået dem til at vælge dette, det må man kontakte forhandleren for at høre ad) Så for nogen er et andet produkt løsningen og det bedste.

Samme med Gelpolish, vores Gelpolish er svær at opløse, fordi Magnetic har valgt at vægte holdbarhed og styrke, så vi filer det af. Andre firmaer har valgt at vægte let aftagning, hvilket jo også i en salon, er rart. Men for at have et produkt, der er nemt at tage af, skal du også have molekylekæder, der er nemme at bryde, dette kan have betydning for holdbarhed, og derfor valgte Magnetic at gå fra det. 

Betyder de ovenstående ting at andre produkter er dårlige? NEJ! Det er så absolut ikke det jeg siger, men det betyder at vi alle er forskellige og ønsker forskellige egenskaber. 

Jeg er så heldig at have fundet Magnetic, hvor de produkter de udvikler, giver mening for mig, i fohold til de egenskaber de har, ellers ville jeg aldrig have været distributør og underviser. Det gør mig dog ikke blind for, at andre kan have andre præferencer.

Det vigtigste for mig er altid, at folk træffer valget om et produkt, på et oplyst grundlag, endda selv hvis det er ulovligt. Jeg er hverken politi, dommer eller smagsdommer, men prøver, at lære folk at undersøge og spørge. Selv lysten til DET er forskelligt fra person til person, og noget som smag osv. kan bare IKKE deles op i dårligt og godt, da man aldrig kan finde en vinder, når det er personlig mening og valg. Ingen mennesker er dårlige, fordi de træffer et valg anderledes end mig.

Kun i situationer, hvor man enten ubevidst eller bevidst sælger ulovlige produkter UDEN at fortælle det, synes jeg ikke det er ok. Så længe folk selv tager valget bevidst, og lader deres kunder tage valget, så er jeg ligeglad med om man så sidder med det mest giftige stads. Man skal bare ikke sælge det, eller bruge det på andre, uden at fortælle at det så er giftigt. Men igen andre kan have en anden mening, denne er blot min.

Så præferencer er grunden til at produkterne er anderledes, endda præferencer helt ned til prisen.

Selv noget så simpelt som den måde man reklamere på kan være forskelligt. Jeg ELSKER at Magnetic ikke bruger de vilde summer på at reklamere, men istedet investerer en masse i nye produkter, udvikling af nye produkter og udvikling i metoder, der kan holde priserne nede på produkterne og endda i visse tilfælde gøre dem billigere. Men det er MIN personlige præference, hvor jeg ved andre kan leve med færre nye produkter, bare brandet er kendt. Igen kan man ikke tale om at det ene er bedre end det andet, det er personligt hvad man ønsker.

Samme med undervisning, vi underviser meget grundigt, helt ned til den mest (for os) ergonomiske fileteknik, og opfordrer til at undersøge alle produkter man bruger, så man sikrer lovlighed (herunder også vores egne) Det vil nogle slet ikke gide, og vælger et andet sted. Her er det igen personlige præferencer.

Selvfølgelig vil hvert firma mene, at den måde deres produkter arbejder på samt den måde de underviser og sælger på verden bedste. Ellers ville det være dumt at gøre det. Det kan dog altid kun være en personlig præference og den kan andre ikke mene er forkert, med mindre de har prøvet den og ikke brød sig om den (og her er det jo ikke nødvendigvis metoden, der er dårlig, den passer bare ikke personen). Her vil jeg dog sige at vi i branchen bør have så meget respekt for andre, at man ikke sviner til, man kan sagtens sige, at der er noget man bedre kan lide end andet, uden at tale grimt om det man ikke kan lide.

Mange af mine kunder synes det er fedt jeg kan svare på alt hvad vi gør og hvorfor vi gør det. For når jeg selv er 100% nørd, synes jeg det er vildt spændende at vide HVORFOR tingene er som de er. Men IGEN det er MIN personlige præference og er man ligeglad med det aspekt, så er det ikke lige det man vælger Magnetic på.

Nogle vælge pris om vigtigst, nogle holdbarhed, nogle hvordan egenskaberne er, nogle hvordan det er at arbejde med, alle har vi hver vores “behov” vi søger at få opfyldt. Og her kommer det ind med facebook:

Hvis du sidder med et produkt, du er utilfreds med, så er der 2 ting du kan gøre: 1. Gå til forhandleren, spørg indtil produktet, fortæl hvad du er utilfreds med/hvad der går galt, og få svar på HVORFOR og HVORDAN. Eller 2 (som du kan vælge, hvis du så stadig føler, at det bare ikke dur for dig) kigge på andre produkter, både indenfor samme firma og hos andre. 

Det eneste jeg synes man skylder både distributør og andre brugere af mærket, er respekten til ikke at lægge noget på facebook og svine til. Ofte skal man se indad, det kan være fordi man simpelthen ikke ved hvordan man arbejder med produktet, men det kan også være at det produkt bare ikke passer til den måde man arbejder, eller de behov man har.

I mine øjne er der intet galt i at komme med udtalelser som: Jeg kan bedst lide at arbejde med XXX, fordi det synes jeg er nemt i forhold til XXX fordi …(og komme med begrundelsen) men jeg bliver ked af det på mine og andres vegne når jeg ser: XXX er bare det bedste, XXX er bare lort. Sådan lidt sat på spidsen.

For er XXX bare skidt fordi man ikke lige vidste hvordan man skulle arbejde med det? Fordi man vægtede en anden egenskab eller? Så er det efter min mening mere hensigtsmæssigt at fortælle hvorfor man foretrak det ene produkt fremfor det andet.

 

Samme med respekten overfor kollegaerne i branchen. Man kan sagtens sige at der er udseende, typer af negle og designs, man ikke bryder sig om. Men man ser ofte folk få lavet negle og lægge dem op og spørge om “de er pengene værd”, ofte ser jeg folk opfordrer til at bede om pengene retur. Det er ikke ok, det er KUNDENS ansvar at undersøge om teknikeren laver de negle, der er HENDES præference, og om hun vil betale prisen. Betaler hun prisen og går ud af døren, så har hun accepteret at betale, er hun ikke tilfreds må hun forklare hvorfor til TEKNIKEREN og denne kan så i samråd med kunden finde ud af om der er sket fejl (vi er alle mennesker) eller om det kan være at den måde hun laver negle på, bare ikke svarer til kundens forventninger.

Selv dette indlæg er baseret på personlig præference. Nogle vil synes det passer ind i deres livssyn, andre ikke. Sådan er livet bare.

Jeg synes vi skylder os selv og hinanden at tage ansvar for os selv, herunder de valg vi tager og klarlægge de behov man har. Det kan være svært og man kan vælge forkert flere gange, men jeg håber at i hver især derude finder det sted der passer til JERES behov, både produktmæssigt og behovsmæssigt. Eller det kan være man bare har lyst til at bruge lidt af hvert. 

Pas på jer selv og jeres helbred, både fysisk og psykisk!

I bund og grund deler vi jo blot alle den samme passion, nemlig NEGLE<3

Og så en step by step på lækre blomster i en mere tegneserie-agtig stil. lavet af den super dygtige Kateryna Gonchar.

1. Lav en negl i den form du nu ønsker og fil den færdig. Buf med en white block 100/180 grit.

2. Med Masterpaint i hvid tegner du først omridset af blomsten, her bruger hun nr. 1 fra detailer sættet fåes også i enkelt køb, eller Master Detailer.

.

3. Med Detailer 3 fra nr. 1 fra detailer sættet bruger hun nu en blanding af deep Bordeaux og hvid Masterpaint til blomsterne.

4. Med Med Detailer 3 fra nr. 1 fra detailer sættet bruger hun en blanding af yellow og deep green Masterpaint til bladene, samt sort til midten af blomsten.

5. Til allersidst laver hun enkelte detaljer i blomsterne med Master Detailer og Masterpaint i gul, sort og hvid. Afslut med 1-2 lag Soak off Topgel eller Ultra top gel.

Fjern sticky layer og giv kunden negleolie.