Award-winning, e-mærker eller hvad?

Jeg er tit blevet spurgt om hvorfor vi ikke vinder diverse konkurrencer i forbrugermagasiner og lignende, nu jeg mener vores produkter er så fantastiske.

Jo først og fremmes så ER vores produkter fantastiske, men derudover så sender jeg (eller Magnetic) dem ikke ind til de her awards. Hvorfor? Jo fordi det koster penge at være med, så for mig er det simpelthen ikke en “gyldig” grund til at øge priserne for MINE kunder, bare for at kunne sige man er “readers choice” “award-winning” og hvad man ellers kan reklamere med.  Det betyder ikke at jeg ikke anerkender hverken reklameværdi eller resultatet, men det er bare ikke et resultat, jeg umiddelbart synes vægter hos mig eller Magnetic.

For os er det vigtiger at kunne have fantastiske produkter til rimelige priser, så hverken emballage eller “mærket” betaler man det store for (ej heller for brochurer og flyers). Magnetic finder de bedste og stadig billigste løsninger (indenfor lovens rammer) og går derfor lidt uden om de der betalte awards.

Det er også derfor jeg ikke sponserer nogen til at reklamere og vise produkter. Jeg tror på, at man når længst ved at folk selv elsker produkterne, frem for at man betaler/giver produkter for at reklamere. Det betyder absolut ikke at de, der nu sponseres, ikke synes de produkter de bruger er bedst, jeg er bare af den private overbevisning at man er mindre tilbøjelig til at gå ud og sammenligne, hvis man får enten enorm rabat eller gratis produkter. Det betyder at alt den gode omtale af Magnetic man kan se forskellige steder, er fordi folk kan lide produkterne og mærket, hverken mere eller mindre.

De eneste jeg “kræver” elsker mine produkter er instruktørerne, og de er udvalgt efter at de på forhånd elsker produkterne, det er ikke noget de “skal lære” bagefter. Fuldstændig lige som jeg selv, jeg siger ikke Magnetic er det bedste fordi jeg sælger det, nej jeg sælger det fordi jeg SYNES det er det bedste.

Der gælder præcis det samme med E-mærket. Som “ide” synes jeg e-mærket er super fint, men jeg er imod at det koster så meget som det gør. Jeg tror ikke på at alle de små webshops derude, er ude på at snyde fordi de ikke lige kan finde pengene til at være medlem af den klub.

Jeg gør selv alt jeg kan for at leve 100% op til de krav der er til en e-mærket butik, men da jeg alligevel “kun” sælger til uddannede, ja så er e-mærket en relativ dyr affære for mig. Så derfor er jeg ikke mærket på nogen måder, men alle regler overholdes naturligvis, ligesom det jo heller ikke juridisk er sværere at få en ikke mærket shop til at overholde reglerne end en mærket.

Så selvom jeg ville elske at sende lækre glittede brochurer ud og reklamere med at kunderne elsker de og de produkter, så vælger jeg at holde omkostningerne nede for jer alle så i kan fortsætte med FANTASTISKE produkter til rimelige priser <3